søndag den 2. november 2008

Bondekonens chokoladekage

Dette er en skøn chokoladekage, der er dejlig svampet og holder sig frisk længe - hvis man da ikke når at spise den inden. Og så er der en forholdsmæssig lille mængde fedtstof til en stor kage. Opskriften kommer her:


Bondekonens chokoladekage
(passer til en bradepande på ca. 30x40 cm eller ca. 30 muffins)


150 g smør
450 g sukker
3 æg
75 g kakao
600 g hvedemel
3 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
7 1/2 dl kærnemælk


Smelt smørret i en lille gryde og rør det det med sukkeret. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk det hele lyst og skummende. Bland kakao, mel, natron og vanilje og sigt det i dejen skiftevis med kærnemælken. Fordel dejen i en bradepande med bagepapir. Bag kagen på den næstnederste rille i ovnen ved 200 C i 20-25 minutter (muffins ca. 18-20 min).

66 kommentarer:

  1. Hej Camilla
    Jeg har med stor interesse studeret dine kager den sidste tid. Jeg er selv meget glad for at bage, men der er tydeligvis rig mulighed for at bringe det et skridt (eller adskillige skridt) videre, kan jeg se.
    Jeg har nogle bagespørgsmål, som jeg håber, du vil svare på, inden jeg her til weekenden kaster mig ud i min første kage dekoreret med fondant blandet med marcipan.
    1. Bruger du opskriften på Bondekonens chokoladekage til nogle af dine lagdelte kager med diverse fyld og pynt? Eller bruger du hellere lagkagebunde?
    2. Når du benytter chokoladebund, som i Smillas kage, er det så din almindelige opskrift på lagkagebund, der lige har fået lidt kakao med på vejen? Eller har du en særlig opskrift på chokoladelagkagebund?
    3. Bager du nogensinde med bageringe (altså forme uden bund)? Har du nogen gode anvisninger i brugen af sådanne? Jeg har nemlig bagt en almindelig chokoladekage i min nye hjerteformede bagering, hvor rigtig meget dej løb ud under ringen. Måske har lagkagebunde mindre tendens til at løbe ud?
    Venlig hilsen
    Pernille

    SvarSlet
  2. Hej Pernille!

    Tak for dine pæne ord

    Her er svarene:

    1) Nej, Bondekonens chokoladekage bruger jeg hovedsaglig til kager uden fyld, dvs ikke-lagdelte. Der bruger jeg lagkage bunde (se opskrift på sukkerbrødsbunde).
    2) Til chokolade lagkage bunde bruger jeg også opskriften på sukkerbrødsbunde bare med kakao i.
    3) Jeg er ikke særlig vild med bageringe, så dem bruger jeg sjældent. Jeg har investeret i hele sæt af bageforme i forskellige størrelser (og former).

    Hilsen Camilla

    SvarSlet
  3. Maibritt Lorenzen3. maj 2010 kl. 19.46

    heej :)

    Nu skal jeg til at lave en bryllupskage, men det til stativ jeg lånt er der bageforme med, i stedet for bageringe,som jeg er vant til at lægge kagerne sammen i og derefter trække ringen af kagen. men hvordan bruges bageformene? jeg vil jo gerne have fromage/mousse foroven af kage når jeg står på stativet ..

    Kh Maibritt :)

    SvarSlet
  4. Hej Maibritt

    Bageforme synes jeg er nemmere at arbejde med end bageringe. Du bager blot den kage du vil anvende. Når den er kold skærer du den i tre bunde. Dernæst tager du en stor frostpose som du sprætter op og fore bageformen. Læg den nederste bund ned igen formen, et lag mousse, en bund, et lag mousse og til slut en bund. Når det har sat sig og er kølet, så kan du vende hele herligheden ud på pladen på stativet, der hvor kagen skal stå. Så kan plastposen fjernes og du kan fjerne overskydende mousse og smøre kagen op, pynte den mv.

    Held og lykke med projektet.

    Hilsen Camilla

    SvarSlet
  5. hejsa

    Jeg ville bare lige høre hvilken kakao du bruger. Har nemlig en opskrift på en chokoladekage(fra Mette Blomsterberg) hvor der står, at man skal bruge en god kakao, men hvad er en god kakao ?? kan du hjælpe mig med det ?
    Super flotte kager du laver.
    Hilsen Anja

    SvarSlet
  6. Hej igen

    Glemte lige at høre dig om noget mere. Hvis du skal bruge din kage om lørdagen, Hvornår begynder du så, at lave din kage ? Både en kage med fyld og uden fyld.

    Hilsen Anja

    SvarSlet
  7. @Anja: Hmm, ja, hvad er god kakao? Jeg bor desværre i et område hvor det ikke vælter med så mange forskellige slags butikker og udvalget af kakao er derefter. Men det skal selvfølgelig være en ren kakao (dvs det må ikke være sådan en drikke kakao). Jeg køber min kakao i Super brugsen, men kan altså ikke huske hvad den hedder. Mht spørgsmål 2 om timing, så jeg har sjovt nok lige svaret på det her til aften et andet sted på bloggen, så jeg kopiere lige svaret :-)) Det kommer lidt an på hvor presset jeg er på arbejdet og hvad jeg ellers har af private aktiviteter op til. Nogen gange bager jeg kagen / bundene i forvejen og lægger dem i fryseren. Men jeg kan her give et eksempel på hvordan jeg gør hvis det er en kage, der skal være færdig lørdag eftermiddag. Torsdag bager jeg kagen (bundene) og pakker dem godt ind, når de er blevet kolde. Fredag morgen (inden jeg går på arbejde), laver jeg moussen (den er oftest sat over dagen før, hvis det er ganacher) og fylder kagen. Fredag aften smører jeg den op - og nogen gange også betrækker den. Lørdag betrækker jeg den hvis det ikke allerede er gjort og pynter den. Hvis den skal spises lørdag er det bedst at fylde den dagen før, da den har godt af at "trække". Hvis det er uden fyld bager jeg den ofte stadig om torsdagen, da den skal smøres op og det kan man først når den er blevet helt kold. Håber, at det gav et lille indtryk af timingen ellers skriver du endelig igen.

    SvarSlet
  8. Tak,det var meget fint. Tænkte bare at det var for tidligt at bage kagen om torsdagen, for jeg tænke den måske ville blive tør eller ikke kunne holde sig.
    Men tak for svaret, så vil jeg da bare prøve at gå i gang. Tak
    Anja

    SvarSlet
  9. Maria Secher Trudsø2. juni 2011 kl. 09.29

    Hej Camilla.
    Hvor er det dejligt at du lavet denne side. Den er perfekt til sådan en kage-entusiast som mig der ikke har den store erfaring.
    Din trin-for-trin gennemgang med billeder har virkelig hjulpet mig meget!
    Jeg har lige nogle spørgsmål:

    Hvis man har frosset sine bunde, kan man så samle kagen mens de er frosne eller skal de tøes op?

    Hvis man overtrækker og pynter sin kage dagen inden man skal bruge den, skal den så helst på køl eller helst ikke?

    Smørcreme holder fugten væk fra fondanten, får man samme effekt med ganache?

    På forhånd tak :o)

    SvarSlet
  10. Maria Secher Trudsø2. juni 2011 kl. 09.32

    ...og så lige et spørgsmål til

    I din gennemgang af opsmøring bruger du ganache der ikke er pisket. Er det bedre eller er det bare en smagssag?

    SvarSlet
  11. Maria Secher Trudsø2. juni 2011 kl. 11.09

    Undskyld, fandt svaret på mit spørgsmål om ganache :o)

    SvarSlet
  12. @Mria Secher Trudsø: Tak Maria. Dejligt, at du har glæde af min side og at den er til hjælp. Jeg tør bundene op inden jeg fylder dem. Hvis der er fyld i kagen der indeholder fløde eller æg, så skal kagen altid på køl. Ja, ganache holde rogså fugten fra kagen væk fra fondanten. Ja, det er en smagssag. Jeg synes, at de er lige nemme at smøre op med. Held og lykke.

    SvarSlet
  13. Hejsa :)
    lige et -sikkert dumt spørgsmål og kan se du har svaret på noget i samme retning før- men jeg skal lave en kage til en fødselsdag, og havde planer om Bondekonens chokoladekage delt i 3 med lime mousse imellem og opsmurt med 1:1 ganache derefter overtrukket med fondant eller marcipan ( har ikke bestemt mig endnu)
    kan det lade sig gøre med denne chokoladekage, du siger du ikke bruger den til det?
    mange hilsner Winnie

    SvarSlet
  14. @Anonym (Winnie): Du kan sagtens bruge denne chokoladekage til bunde. Jeg er ikke selv så vild med chokolde og lime sammen, men det er en smagssag.

    SvarSlet
  15. hvad ville du bruge som mousse imellem chokoladekage?

    SvarSlet
  16. @Anonym: Jeg elsker lime mousse, men jeg er personligt ikke vild med chokolade og lime mousse sammen. Det er bare min smag. Jeg kan godt lide chokolade mousser til. Men at jeg ikke er vild med lime mousse / chokolade kombinationen kan det jo bestemt godt være at andre er :-)

    SvarSlet
  17. Hejsa
    JEg har efterhånden brugt kagekones chokoladekage flere gange. Men du skriver den skal have 20-25min i ovnen - det synes jeg bare slet ikke er nok. Ofte skal den have det dobbelte. Hvad gør jeg forkert?
    Mvh Kristine

    SvarSlet
  18. @Kristine Alida: De 20-25 min passer kun hvis det er en bradepande form, hvor det er en relativt flad kage. Hvis du laver den i en rund form og dermed får en meget højere kage forlænges bagetiden en del - faktisk lyder dobbelttid meget fint, så jeg tror ikke, at du gør noget forkert. Måske burde jeg præcisere dette i opskriften. Tak for kommentaren.

    SvarSlet
  19. Hej jeg vil gerne bruge din opskrift til stor barnedåb i weekenden... og jeg har lige et par spørgsmål?? Er temperaturen i varmluft eller gl dags ovn? Og hvornår er man sikker på at en kage er færdig uden den bliver tør... Er det lige når den slipper en spids kniv eller før? Jeg tænker at bage imorgen så jeg er vel ude i fryse ned at tage op på køl dagen før ikke? Charlotte

    SvarSlet
  20. @Charlotte: Temperaturen er for en almindelig ovn. Jeg plejer, at tjekke med en finger om overfladen virker fast og ellers bruger jeg en "kødnål" til at se om der hænger dej ved. Du kan godt fryse kagen ned, den er fin når den tør op. Ellers er det en dejlig fugtig kage, der holder sig fugtig et par dage. Held og lykke.

    SvarSlet
  21. Hej.
    jeg vil bare lige fortælle dig at jeg lige har bagt denne kage og den er da helt fantastisk. da jeg har tvillinger og gerne ville ha forskellig smag på de 2 kager jeg skulle bage så erstattede jeg cacaoen med revet appelsin skal fra 2½ appelsin i den ene kage. og det er vildt godt.
    så tak for en god opskrift.
    vh sif

    SvarSlet
  22. @Anonym (Sif): Tusind tak for den dejlige tilbagemelding. Det er også en opskrift jeg er meget glad for.

    SvarSlet
  23. Hejsa og tak for en dejlige opskrift.
    Den bragte lykke.
    Knus fra Familie Gaardsholt

    SvarSlet
  24. @Anonym (Familien Gaardsholt): Velbekommen. Dejligt at den bragte lykke :-)

    SvarSlet
  25. Hejsa, Først må jeg lige sige super god blog du har! Fantastike flotte kager du laver!Jeg er ny i det her med kage og jeg "ender" konstant på din siden, det har været en kæmpe hjælp for mig med dine How to do`s, så TAK for en suveræn blog.
    Og så lige et spørsmål jeg håber du kan hjælpe mig med...
    Jeg har købt wiltons fodboldform da jeg skal lave en kage til min søn´s fødselsdag. Har før brugt din opskrift på bondekonens chokoladekage i bradebande og den er super god! Mit spørsmål er om den egner sig i fodboldformen? Hvor længe skal den så evt. have og er det halv portion af bradebandeopskriften? Jeg er svært uvenner med den form og har virkelig brug for det lykkes nu. Har prøvet med en mudcake med det resultat, at kagen væltede ud ad formen og blev helt hård udenpå og nærmest ubagt inden i! Puha det var mange spørsmål, orker bare ikke flere mislykkede forsøg!

    Mange hilsner
    Gitte

    SvarSlet
  26. @Gitte pedersen: Allerførst undskyld for det sene svar. Tusind tak for den søde kommentar. Dejligt, at du finder god vejledning. Ja, opskriften har jeg faktisk brugt mange gange i Wiltons sportsball form. Men jeg må tilstå at jeg ikke kan huske hvor længe den fik i ovnen. Jeg husker dog, at det er pænt lang tid. Når du bruger den form, så smør den godt. Derefter tager du et stykke bagepapir og klipper det i frynser. Læg bagepapiret ned i formen og læg frynserne tilrette rundt i formen. Det p.... irriterende arbejde, men det er nødvendigt ellers får du aldrig kagen ud. Fyld kun dejen 2/3 del op. Husk at stil kagen på nederste / næstnederste rille. Når den er bagt køler du den selvfølgelig af. Skær den overskydende kagetop af, så du har en fin flade. Lirk derefter kagen ud af formen. Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
  27. Tusind tak for de gode råd, det lykkes for mig til sidst, men ja den form kræver vist en stor potion tålmodighed og ikke mindst øvelse! Endnu engang tak!
    Mange hilsner Gitte

    SvarSlet
  28. @gitte pedersen: Velbekommen! dejlgit at det lykkedes.

    SvarSlet
  29. Kære Camilla - jeg har brug for hjælp. Jeg har forsøgt flere gange at bage en rund fodbold kage i formene fra Wilton. Men de brænder på i kanterne, og bliver ved med at være bløde indeni. Jeg har mindsket mængden af fedtstof til kagemixen, forlænget bagetiden til 2 timer og det lykkes ikke. Det er så frustrende at smide kage-snadderet ud! Hvis jeg prøver din chokoladekage opskrift, hvor lang tid skal kage have, på hvilken temperatur, og gør det en forskel om det er varmluftsovn? skal bagepapiret i frynser være helt tynde strimler? Jeg håber, du har mod på at svare, selvom nogen af spørgsmålene ligner hinanden :-)Trine

    SvarSlet
  30. @Trine: Ja, den er lidt svær, men jeg har lykkedes mange gange med netop denne opskrift og Wilton sportsball så det kan lade sig gøre. Jeg bruger denne opskrift og den temperatur der står. Husk at stille pladen relativt lavt i ovnen, da den ellers bliver for hurtigt bagt i toppen. Jeg har ikke en varmluftovn, så jeg bruger den almindelige ovn. Jeg klipper papiret rundt noget større en formen og klipper frynser og smøre form og papir godt, så det hænger fast i hele formen. Og JA, det er ikke særlig sjovt, for det kan altså godt drille en del. Frynserne er ikke tynde. Jeg tror jeg laver 5-6 frynser. Fyld kun formen op til 1½ cm fra kanten. De skal have ret lang tid i ovnen. Jeg husker ikke hvor længe, men det er meget længere end det denne opskrift angiver, da det er en flad bradepandekage. Den skal bare blive stående til den er gennembagt.

    SvarSlet
  31. Kære Camilla - tusind tusind tak. Jeg står og ser på to halv kugler som er flotte og gennembagte !! Tænker at jeg fryser dem ned til jeg skal bruge dem den 15. april, hvor de skal limes sammen og pakkes ind i "paste to cover cakes with" Resultatet bliver forhåbentlig en flot planet-kage, som min kære far sætter på et stativ der kan dreje rundt. Det er så resultatet af min datters natur og tekniktimer, hvor de har haft om planeter..... skønt. Fantastisk at du kunne hjælpe. kh Trine

    SvarSlet
  32. @Trine: Hvor er det dejligt at høre Trine! Skønt at du melder tilbage at det lykkedes :-) Det lyder som et spændende kageprojekt.

    SvarSlet
  33. Må jeg spørge - står der virkelig 71/2 dl kærnemælk i bondekonens chokoladekage? Det lyder godt nok af meget....
    VH Dorte

    SvarSlet
  34. @Anonym (Dorte): Det er helt korrekt med de 7 1/2 dl kærnemælk og mængden er helt passende.

    SvarSlet
  35. Hej:-) Jeg har i dag bagt kagen, men den smager af ingenting:-( har du et fif? konsistensen er perfekt og den er lækker svampet, det smager bare ikke af noget:-(

    SvarSlet
  36. @Anonym: Dette er en børnevenlig chokoladekage, så den er nok ikke så kraftig i smagen, som vi voksne måske ønsker os. Du kan få den til at smage mere af kakao ved at skifte noget af melet ud med kakao. Ellers vil jeg anbefale dig nogle af de andre chokoladekager / chokolade muffins opskrifter jeg har liggende, som indeholder rigtig chokolade. Det giver en kraftigere smag.

    SvarSlet
  37. Hej Camilla
    Tusind tak for din lækre blog - du har indtil nu lært mig alt det jeg ved om fondant, lagkager og cupcakes. Ender altid på din side når jeg Googler et eller andet. (altså om kager, ikk?)
    Mit spørgsmål er om man kan bruge bondekonens i minimuffinsforme? Min datter bliver 1 år på mandag og skal have noget lækkert med i legestue. Så jeg tænkte at bondekonens var børnevenlig og minimuffins var "sukkerhysteri/hykleri"- egnede. Og så bare give dem en 8 mins tid som dine andre minimuffins?

    SvarSlet
  38. @Helle Schnefeld: Tusind tak for din søde kommentar :-) Jeg tror sagtens at du kan bage dem i minimuffins forme. De skal selvfølgelig kun havde ganske kort tid. 8 minutter lyder fint, men hold som sædvanlig øje med dem. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du får ca. 1 million minimuffins ud af opskriften, så måske skulle du halvere den eller gøre plads i fryseren. Husk i øvrigt kun at fylde 2/3 op ellers flyder de over.

    SvarSlet
  39. Hej Camilla.

    Jeg skal bruge din opskrift til en kage som skal flækkes og lægges sammen med en chokolade, nougat mousse. men som du skriver er den ikke særlig "stærk" i smagen. Så jeg tænkte på om man kunne smide nogen chokolade dops i dejen, fo rat give den mere chokolade smag. Hvad tænker du om dette ?

    På forhånd tak

    Sandra

    SvarSlet
  40. @Anonym (Sandra): Nej denne kage er børnevenlig og ikke særlig kraftig. Der findes andre chokoladekager på bloggen der er med chokolade og dermed mere kraftige. Og der er sågar to chokoladekager på vej. Men ja du kunne sikkert godt putte lidtchokolade drops i dejen. Ellers hold øje med bloggen. Andre chokoladekager er på vej.

    SvarSlet
  41. Hej Camilla, jeg vil gerne bruge din opskrift til at lave en høj kage, men hvor meget plejer den cirka at hæve? Vil gerne fylde min form, så jeg får den ønskede højde uden dog at risikere at den flyder over randen af formen. Mvh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hæver ret godt op. Jeg plejer at fylde min form ca. 1½ - 2 cm fra kanten.

      Slet
  42. Hvor mange pers er denne kage ca til??

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en stor bradepandekage, så der er vel til en ca. 20-30 børn, tror jeg.

      Slet
  43. Skal den bages med eller uden varmluft

    SvarSlet
  44. Hej Camilla,

    Fantastisk lækker Bondekonens chokoladekage - jeg har her til sommer lavet den med frisk flødeskum på toppen og friske bær (hindbær, blåbær, jordbær etc.) og finthakket grøn pistacienødder - det var et hit! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder vel nok lækkert. Tak for inspirationen.

      Slet
  45. Hej Camilla, kan man mon udskifte kærnemælken med minimælk? Min søn er laktoseintolerant så vi har kun en minimælk at vælge i mellem. Alternativt, kunne man mon bruge appelsinjuice i stedet?
    Mvh
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville jeg godt turde prøve. Jeg ved ikke om den ender med at blive lige så svampet, men det er da et forsøg værd.

      Slet
  46. Hej Camilla

    Jeg skal lave bryllupskage næste weekend, sammen med 2 andre kagebestillinger... Brudeparret har ønsket sig chokoladekage med fyld.. Men pga tidspres tror du så jeg kan bage bondekonens chokoladekage nu og fryse den ned, som du gør med sukkerbundene??
    Tak for en fantastisk side..
    Hilsen Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar. Jeg beklager meget det sene svar som jeg kan se kommer alt for sent. Ja, jeg tror godt, at du kan fryse dem ned og få et fint resultat ud af det.

      Slet
  47. Hej Camilla, når jeg bager denne herlige chokoladekage revner den altid for mig og bliver meget højere i midten end i kanten. Har du et tip hvordan man kan undgå dette?

    SvarSlet
    Svar
    1. Også hvis du bager den i en stor bradepande? I en rund form oplever jeg det også men skærer bare toppen af og bruger kageresten i romkugler eller cake pops

      Slet
  48. tak for dit svar. Vil bare fortælle jeg forsøgte at fryse bundene ned og resultatet blev himmelsk. De var svampede og lækre, så det gør jeg helt sikkert en anden gang. ;-)

    Hilsen Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for svar. Godt at høre om dine erfaringer.

      Slet
  49. Hej Camilla. Er det for tidligt at bage kagen 4 dage før den skal spises.?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kagen er ret svampet så den er fin på fjerde dagen Meeen jeg synes at det er længe. Men den kan jo fryses og tøs op.

      Slet
  50. Hej Camilla.
    hvor mange gange portionen, tror du, jeg skal lave, hvis jeg skal lave en rund kage på 25 cm?

    Hilsen Trine

    SvarSlet
  51. Hej Camilla. Tak for en rigtig fin og virkeligt omfattende blog! Jeg har prøvet flere af dine opskrifter, og været meget glad for dem. Senest har jeg medbragt den her chokoladekage til mine kolleger, og jeg synes, jeg er nødt til at stille det direkte spørgsmål: Har du nogen ide om hvorfor min kage lugter af... ja, rent ud sagt, hestestald? Den smager sådan set fint, og har en fin konsistens, men det er lidt svært at komme af med den, fordi den simpelthen står og dunster lidt uappetitligt ... Har du prøvet det samme? Jeg synes jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke og kun brugt friske ingredienser. Jeg ved godt, det ikke er en direkte anbefaling, beklager ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Nææh, det har jeg godt nok ikke prøvet. Måske er det kærnemælken der giver en lille smule "sur" lugt. Men altså nej, jeg synes ikke liiige, at der er hestestald over det.

      Slet
  52. Ummm - MUMS ! - den er god og enkel at lave lækker. tæt på en ny farvorit her :-) Her er min anden ynglingskage http://xorac.dk/start/chokoladekage-med-marsmallows/

    SvarSlet
  53. Hej Camilla.
    Jeg har tænkt mig at bage 1 portion ad 2 omgange, da jeg skal bruge 2 runde chokoladekager, men kun har 1 springform i den rette størrelse. Sker der egentlig noget ved at lade den ene halvdel af dejen vente, mens den anden bliver bagt? På forhånd tak for svar :-)
    Vh Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sker der ikke det store ved. Har selv gjort det uden problemer.

      Slet