søndag den 6. marts 2011
Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have.......Tra la la la la tra la la la la
Og nej, at synge er ikke en af mine kernekompetencer, så jeg skal skåne jer for flere strofer :-)
Det er jo fastelavn i dag og jeg har vist verdens kedeligste børn hvad udklædning angår. Ældestedrengen er vist blevet "for stor", så der var ingen fastelavn på skolen for hans klassetrin. Selv bliver jeg vist aldrig for gammel til at klæde mig ud - temafester jeg lige mig! Mellemstedrengen ville bare gerne være fodboldspiller, så han ville bare gerne have Real Madrid blusen uden på sit almindelige tøj. Og yngstedrengen ville ikke høre tale om at være "Handy Manny". Nå, men måske skyldes det, at jeg overhovedet ikke er særlig kreativ udi syning af fastelavnsdragter.
Til gengæld ville de gerne have de fastelavnsboller, som jeg lavede her til formiddag. Vi fik Antons kammerats familie på besøg, så vi kunne planlægge deres snarlige fælles fødselsdag, så jeg havde lavet fastelavnsboller. Jeg havde dog lidt travlt, så de hævede ikke helt som de skulle. Jeg havde ikke lige tålmodigheden eller tiden til at vente på at smørret kølede af, så det var nok for varmt, da jeg tilsatte det til gærblandingen. Jeg tror jeg dræbte samtlige gærceller og dermed hævede de ikke så meget. Desuden havde jeg ikke tid til at vente i hele hæveperioden. Nå, men skidt de smagte fint.
Opskriften er fra Markus Grigos "Hjemmebag i tykke skiver og store mundfulde". Men altså Markus, du fik vist ikke læst korrektur på den opskrift inden den gik i trykken. I opskriften står der, at opskriften er til 14 stk fastelavnsboller, men man skal skære dejen ud til 20 lige store stykker! Nuvel, jeg endte med at skære den i 16 stykker og det synes jeg var fint. Markus brugte også chokolade til sine fastelavnsboller, men her valgte jeg den mere traditionelle og børnevenlige udgave med glasur. Og så lavede jeg en anelse om i opskriften på kagecreme, så istedet for at hakke en vanilijestang lagde jeg den bare ned som hel.
Opskriften kommer her.
Fastelavnsboller
16 stk
Dej:
2 dl mælk
25 g gær
100 g smør
50 g rørsukker
1 tsk salt
ca. 500 g hvedemel
lidt sødmælk til pensling
Fyld:
½ vaniljestang
2,5 dl sødmælk
40 g rørsukker
3 æggeblommer
20 g majsstivelse
Start med at lave kagecremen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kog mælken op sammen med halvdelen af sukkeret, vaniljekorn og den tomme stang. Pisk ikke i mælken, mens den er på komfuret - sukkeret forhindrer den i at brænde på - men først når mælken koger.
Pisk æggeblommerne skummende med en håndmixer sammen med resten af sukkeret og majsstivelsen. Der må ikke være klumper i æggesnapsen.
Når mælken koger, tilsætter du den lidt ad gangen til æggesnapsen, mens du pisker. Når dette er pisket godt sammen overføres det hele til gryden igen.
Sæt gryden tilbage på konfuret og pisk hele tiden indtil cremen tykner og koger.
Overfør cremen til en skål (hust at fjerne den hele vaniljestang) og læg film ned af siderne og helt ned over cremen, så forhindrer du den i at trække skind. Sæt den på køl indtil du skal fylde den i fastelavnsbollerne.
Lav derefter dejen. Lun mælken i en lille gryde til den er håndvarm. Rør mælk, gær og smeltet smør sammen i en skål. Tilsæt sukker og salt og rør til det er opløst. Tilsæt melet og ælt det til en glat og smidig dej. Stil den til hævning med et fugtugt klæde over i ca. 1½ time til den har nået dobbeltstørrelse.
Slå dejen ned og rul den ud på et meldrysset bord til en firkant, der er ca. 3 mm tyk. Skær den ud til 16 firkanter. Sæt en god stor teskefuld creme på hver dejstykke. Fold dejen godt rundt om cremen og læg bollerne med sammenfoldningen nedad på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 20 minutter.
Pensl bollerne med en smule sødmælk og bag dem i en forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 10 minutter. Lad dem køle af.
Når bollerne er kølet af kan de pyntes. Feks med glasur (royal icing) eller smeltet chokolade. Jeg pyntede mine med royal icing - til den lyserøde glasur brugte jeg "Soft pink" fra Americolour og til den blå brugte jeg "Sky blue" fra Wilton.
Rigtig god fastelavnssøndag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ummmm lyder altså gode..... Men orker ikke lige at bage.......... i dag..
SvarSletHyggehygge
Marianne
To sjæle en tanke, Camilla:o)
SvarSletHar lige bagt en dobbelt portion fastelavnsboller, til at tage med i skolen og børnehaven imorgen.
"Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade" :o)
Kageknuz Betina
Mums Mums hvor ser de lækre ud :)
SvarSletUhm, lækre sager :-)
SvarSletHej Camilla.
SvarSletTil trods for (som du nævner) manglende hævning ser dine fastlavnsboller fantastiske ud!
Er først for nyligt stødt på din blog, men vil helt sikkert følge med i dine meget imponerende kagekreationer i fremtiden - og tak for de fine trin for trin vejledninger :-).
Fastelavnhilsener Mie
Du må afpresse dem næste år - ingen fastelavnsboller før I har klædt jer ud, unger ;-)
SvarSletAlternativ må du få dem til at gå til rollespil... men så ender de måske med at blive ligesom mig! :-O
Hold op hvor ser de lækre ud :-) Jeg forstår godt drengene ikke kunne holde snitterne væk. Jeg gad godt jeg havde haft tid til bagning idag, men den stod på jobning i stedet.
SvarSletNu har du selvfølgelig frosset nogen af dem ned, så vi kan mæske os i fastelavnsboller på vores tur til Jylland på lørdag... ik ??!! :-D For dælen de ser fine ud. Hvis det kan trøste dig, så vil Simon heller ikke have klæ` ud tøj på ;-)
SvarSlet@Marianne: Øv, nogengange er man bare ikke i bagehumør.
SvarSlet@Kageunivers: Uha, ja, så er det jo om at få bagt, så vi ikke får ballade :-)
@Luise: Tak Luise, de var også lækre.
@Klidmoster: Jeps, lækre sager.
@Mie: Velkommen til. Det er en glæde, at du vil følge med. Dejligt, at du har glæde af vejledningerne.
@Piske: Vildt god idé. Nul fastelavnsboller uden udklædning ellers ender I som Piskeris :-)))
@Kristine: Øv, det var ærgeligt.
@Vibse:Øhhh, joo... Nej, de er allesammen spist... Godt, at Emil og Simon har samme laster :-)
Ejjj.. hvor ser de lækre ud, sådan en kunne jeg virkelig godt lige bruge til at sætte tænderne. :))
SvarSletHej Camilla :)
SvarSletHvor er de bare flotte :)
Dem må der var nogen, som blev rigtig glade for :)
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
@Fruens kager: Det kender jeg godt - at man liiige kunne sætte tænderne i nogle af de søde sager man ser her i blog-land.
SvarSlet@Connie: Øv, kur, det er det øv'este når man nu elsker kager.
@Miss A: Tak skal du have. Ja, der var da nogle glade drenge, der gerne satte dem til livs.
Jeg vil også have - kan jeg nå at komme på besøg???
SvarSletHar ikke nået det i år.
Knus Grith
@Grith: Du kan komme på besøg, men fastelavnsbollerne er forlængst væk :-)
SvarSletUhhmmm fastelavnsboller... Trods manglende hævning (uden at nævne årsagen), så ser de altså ret gode ud.
SvarSletP.s. Er også vild med temafester, så du inviterer bare - har fler emuligheder pakket ned i kælderen... LOL ;-)
Hej! Catarina från Kiruna i norra Sverige här! Vilken fin blogg du har! Blev mycket imponerad av alla fina bakverk! Vad skicklig du är! Tack för titten! Jag kommer tillbaka :) Ha det godt!
SvarSlet@Anne: Tak Anne. Lyder spændende! :-D
SvarSlet@Catarina: Tusind tak Catarina og velkommen til. Du skal være velkommen til at kigge ind :-)
de ser ret grimme og ulækre ud addd...
SvarSlethilsen en anonym pers.
@Anonym: Så er det jo godt at nettet flyder over med kønne og lækre fastelavnsboller i disse dage... :-)
SvarSlet