Restauranten befinder sig i et helt almindeligt og meget charmerende hus, hvor der var dækket hyggeligt op til os alle. Bemærk, de gamle originale vinduer, gamle gardiner og lamper. Væggene var malet babylyserøde, men det var savsmuldstapet og dermed langt fra det oprindelige.
1. ret:
Tynde skiver af røgede lamme culotte, karse creme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/ vanilje hvidløgsne.
1. vin:
Johannishof Riesling Kabinett Trocken Berg Roseneck 2009 Rheingau Riesling fra Tyskland. Tør, moden frugt med lækker fylde der holdes.
Min vurdering:
Dejlig ret, der var velsmagende. Lammeculotten var skåret i lige tykke nok skiver. Karseskummet smagte godt af karse, men karsecremen faktisk ikke smagte af noget. Vinen smagte fantastisk.
---------------------------------------------------------------------------------------------
2. ret:
Pocheret perlehønebrust med kogte porre kul på porre toppe og vinegrette på dansk æbleeddike, friteret kapers, flæskesvær på skindet.
2. vin:
Kellerei Girlan Cuvée Bianco ‘448 s.l.m.‘ Vigneti delle Dolomiti 2009 Italien. Tør, saftig og intens. Smag af grønne æbler og fersken. Pinot Bianco, Chardonnay
Min vurdering:
Perlehønebrystet var smagtigt og lækkert. Forkullede porrer siger mig ikke ret meget. Vinegretten af æbleeddiken og de friterede kapers var jeg fuldstændig vild med. Igen smagte vinen fantatisk og komplimenterede retten godt.
---------------------------------------------------------------------------------------------
3. ret:
Rosastegt oksefilet med krydderurt top, lun waldorfsalat ‚‘tærte af selleri,braseret bladselleri ‘ foie gras terrin, hjemmelavede rosiner. Tyttebær og "brunede kartofler" og okse glacé.
3. vin:
Dom. St.-Pierre Côtes-du-Rhône 2009
Frankrig. Druesammensætningen er Grenache, Syrah.
Dette er en saftig, let rustik Rhônevin, som giver en charmerende, men også magtfuld vin. Sorte krisebær og blå blommer komplementeres af sorte oliven, sort peber og Provence-urter, givende en smuk og personlig helhed.
Min vurdering:
Som I kan se, så smagte den godt! Jeg fik jo spist den inden jeg fik taget et billede! Oksefileten var fint rosastegt og smagte godt. Tilbehøret var fint og jeg var vild med de hjemmelavede rosiner. Bladselleri er en opreklameret grøntsag efter min mening, men denne lune udgave var ok. Jeg har smagt Foie Gras terrine mange, mange gange i mit liv, men jeg er og bliver ikke særlig vild med det. Så desværre der måtte jeg levne. Vinen var god og kraftfuld uden at være tung. Både velegnet til maden, men ville helt sikkert også være god alene.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
4. ret:
Skive blåskimmel ost. Romsyltede solbær. Solbær coullis, pære og pæremarmelade og sprødt rugbrød
4. vin:
Maynard's Colheita 1999
Portvin fra Portugal. Den lange lagring giver vinen sin intense rosin, brunsviger, nødder og puddersukker aroma med cremet fylde og lang eftersmagJeg elsker ost - fede, tørre, salte, med smag, de anderledes. Men desværre ikke blåskimmelost. Jeg prøvede naturligvis denne, men det er bare stadig ikke rigtig mig. Men det kan restauranten jo ikke gøre for. Tilbehøret smagte godt. Portvinen var skøn. Jeg er ret vild med portvin og denne skuffede bestemt ikke.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
5. ret:
1 glas: æblekugler i æblemostsirup , vanilje yoghurt og sprød nougat
2 glas: vanilje vodka med æblesorbet og brombær
3 glas æble shot iskold hjemmelavet æblemost5. vin:
Montecristo Moscatel Blanco Dulce Navarra 2009
Spanien. Det lave udbytte fra ældgamle stokke sikrer en uhørt koncentreret Moscatel Dulce, der har de druesmagende aromaer fra druen, men også honning og ananas samt en fedme og fylde, som normalt ikke forbindes med denne type vin.1. glas
2. glas
Min vurdering:1. glas fungerede ikke. Glasset var for højt og det var svært at få fat i indholdet. Karamellen havde en brændt smag og havde klistret alt sammen, så det blev endnu sværere at få fat i. Jeg gav op.
2. glas smagte skønt. Æblesorbeten havde den mest vidunderlige sarte grønne nuance, som slet ikke kommer til sin ret på billedet. Vaniljevodkaen smagte skønt og det var en let og forfriskende sammensætning.
3. glas fik jeg ingen billede af, men det var en lille bitte flaske med æblemost. Den smagte rigtig godt og var faktisk en lækker frisk afslutning på et langt måltid. Vinen til var virkelig skøn.
Alt i alt en dejlig og skøn middag, der efterlod et rigtig godt indtryk. Vinene var meget velsalgte. Nu kommer jeg ikke så tit til Vejen, men kommer jeg den vej forbi, så slår jeg gerne vejen forbi Bedre Byggeskik.
Efter middagen kom Jens Gundtoft fra Grower's Cup og fortalte om kaffebønner, kafferistning og ikke mindst om deres kaffebrygger. Nu er jeg jo stadig ikke vild med kaffe, men foredraget var interessant. Kaffebryggeren er smart til skovture, fisketure eller andre ture, hvor en kop kaffe gerne vil nydes, men til daglig synes jeg at konceptet er spild af emballage. Min mand syntes rigtig godt om de kaffeprøver jeg havde med hjem. Jeg selv nøjes med at dufte til kaffen.
Hæhæ - jeg kan godt lide dit 'hov, jeg gik i gang med at spise'-billede - den slags sker jo, og det er jo bare et tegn på, at man kan lide maden :-)
SvarSletPs. Til dit tekstproblem - så kan du - når du skriver teksten til blogindlægget - slå over på 'redigér html' og fjerne html-koden, der dikterer de forskellige skriftstørrelser. Bare pas på, du ikke også får fjernet billederne i samme omgang :-)
Jeg synes også at maden var lækker :-) Det er nok sjældent der kan træffes noget som alle kan lide, men i det store hele synes jeg at retterne var velkomponerede...
SvarSletIgen, tak for godt selskab!
Kh
Birthe
Hej Camilla,
SvarSlethihi - jeg kan også mægtig godt lide dit - ups, jeg har spist maden - billede :o)
Jeg synes også at jeg svingede lidt med hvor vild jeg var med de forskellige ting, men om ikke andet var det spændende at prøve noget nyt :o)
knus
Camilla
Hej Camilla ;)
SvarSletDejlige billeder ;)
Det er bare så skønt at høre om jeres madblogger-træf, I er godt nok bare blevet rigtigt forkælet :)
De bedste hilsner fra
Anita
livogmad.blogspot.com
@Piske: Ja, og jeg er jo altid sulten, så jeg fangede bare an. Overvejede om jeg skulle poste et af fotografens billeder af retten, men tænkte så, at det var mere personligt at tage billedet af resterne. Tak for info. Du er sgu et it-teknisk vidunder!
SvarSlet@NYBH: Absolut. Man kan aldrig lave en 5 retters-menu der passer alle. Sådan er det. Mit helhedsindtryk er som skrevet rigtig godt.
@Camilla: Ja, det er altid spændende at prøve nyt og alt skal smages. Men der er åbenbart et par punkter, hvor jeg aldrig bliver rigtig voksen (såsom at kunne lide kaffe, blå ost og foie gras :-)
@Miss A: Ja, du kan tro vi blev forkælet.
@
Vi har også besøgt Bedre Byggeskik og den er bestemt et besøg værd.
SvarSlet@Hanne: Ja, det er bestemt et besøg værd. Jeg kunne godt tænke mig at komme igen en aden gang og så selv vælge menuen.
SvarSlet