lørdag den 14. april 2012
Hindbærmarmelade med lime og vanilje
Der er ikke længe til sommer, sol og masser af dejlige bær. Jeg høstede en del hindbær fra mine hindbærbuske i haven sidste sommer og smed nogle af dem i fryseren. I dag skal jeg bruge noget hindbærmarmelade til en kage og så er det jo skønt at have lidt sol og sommer liggende lige ved hånden. Måske har I også nogle liggende i fryseren? Ellers må I en tur til Købmanden.
Hindbærmarmelade med lime og vanilje
1000 g hindbær
500 g sukker
Korn af 1 vaniljestang
Skal og saft af 1 økologisk limefrugt
Varm hindbær, sukker, limeskal og -saft, vaniljekorn og tomme vaniljestænger langsomt op. Lad det koge sagte i ca. 10 min. Er marmeladen for tynd, så lad den koge lidt længere eller tilsæt lidt melatin. Fyld marmeladen i skoldede atamon eller spiritus skyllede glas. Luk til med det samme.
Har du lyst til en anden slags marmelade, så har jeg opskrifter på andre skønne marmelader.
Blomme-nektarin marmelade
Blommemarmelade med ingefær
Jordbær-rabarber marmelade
Brombærmarmelade med vanilje og mandler
God lørdag!
Det lyder OG ser vildt lækkert ud!
SvarSletMmmm... god idé med limefrugten. Men det kunne du jo nok gætte, jeg ville skrive ;-)
SvarSlet@Johanne: Tak Johanne :-)
SvarSlet@Piske: Ha ha, ja, der sniger sig jo lime ind her og der :-)