mandag den 30. maj 2011

Skønne vafler i kedeligt efterårsvejr!

Ja, det har jo ikke ligefrem været sommervejr her i weekenden. I lørdags fandt en af mine drenge vaffeljernet bagerst i et skab og spurgte om vi ikke skulle have vafler. Og selvfølgelig skulle vi da det (jeg er tilsyneladende enormt nem at overtale til den slags!!). Vejret var jo ligesom ikke til andet end at bage. Det stormede og regnede og var i det hele taget ikke særlig sommerligt. Så jeg støvede vaffeljernet af og lavede en omgang vafler. Denne gang prøvede jeg en anden opskrift af end jeg plejer. Denne opskrift er endnu en af Grigo's kreationer i en luksusudgave, hvor der anvendes piskefløde. Jeg havde "tilfældigvis" noget piskefløde i overskud efter lørdagens bryllupskage-projekt, så det var meget belejligt.

De blev super gode. De var ikke særlig søde, men det "doserer" man jo selv ved de godter man smider ovenpå dem. De faldt i meget god jord herhjemme, så det må blive favoritopskriften fremadrettet.

Opskriften på de skønne vafler kommer her.

Vafler
5 x 5 hjertevafler

150 g hvedemel
2 dl vand
1 æg
25 g sukker
1 tsk vaniljesukker
Revet skal af 1 usprøjtet appelsin eller citron (jeg brugte citron og duften og smagen var SUPER)
2 dl piskefløde

Tilbehør:
Sukker, flormelis, syltetøj, ahornsirup, vaniljeis eller hvad man nu er til.

Sigt hvedemelet og pisk det sammen med vand, æg, sukker, vvaniljesukker og revet citrusskal i en skål til en glat dej. Pisk fløden næsten stiv i en anden skål og vend flødeskummet i dejen.

Forvarm vaffeljernet og smør det let med lidt smeltet smør. Kom dej på veffeljernet og bag vaflerne som du plejer. Server vaflerne lune med dit ynglingstilbehør.

Velbekomme!

11 kommentarer:

  1. Mums, bestemt ikke dårligt :)
    Jeg elsker vafler, og dine ser virkelig gode ud.

    SvarSlet
  2. Jeg ved det... Det er nok bare mig. Men altså her kan "sløje vafler" også betyde noget andet... *Fnis*

    Men ja.. dine ser gode ud.. 0:-)

    ;-D

    SvarSlet
  3. Uhmmm, vafler... Det får jeg kun til den årlige julehygge hos "papkusinens" forældre. Man kan virkelig spise mange med lidt jordbær/rabarberkompot og god vanilleis...yum, yum.

    SvarSlet
  4. Hm, det kan være, at jeg snart skal prøve at smage en vaffel igen. Jeg tror ikke, jeg har fået det, siden jeg var barn, og der kunne jeg ikke lide det (og det er altså sjældent, at jeg ikke kan lide søde sager :-)). Kan være min mor bare havde en kedelig opskrift, som vi brugte. Men belgiske vafler kan jeg godt lide, så helt afmarcheret er jeg altså ikke ;-)

    SvarSlet
  5. Åhhh der blev jeg da lige lækker sulten ;)

    SvarSlet
  6. Jeg har drømt om vafler de sidste par måneder, men har ikke noget vaffeljern! NU må jeg altså investere i et og prøve din opskrift:-)

    SvarSlet
  7. @Sofie: Ja, vafler er også lige mig.

    @Godte: Ha, ha Godte, hvad så med "slatne" vafler... :-D

    @Anne: Ja, det er også noget jeg ofte forbinder med jul, men med sådan en god sommermarmelade til så går de an på andre tider af året.

    @Piske: Dårlige oplevelser har det sjovt nok med at hænge ved. Måske skal du blot prøve nogle igen.

    @Cupcakesfluffan: Ja, lige præcis.

    @Luise: Ha ha ja, det kan man jo risikere ved at kigge forbi her.

    @Tante sød...: Jamen, du må da bare afsted efter et vaffeljern :-)

    SvarSlet
  8. Ejj, jeg bliver altså nødt til snart at anskaffe mig et vaffeljern. Jeg bliver ved med at støde på lækre vafler rundt omkring :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  9. Ja..det bliver det jo ikke meget bedre af, men så kan de jo bare kastes over skulderen.. :-D

    SvarSlet
  10. @NYBH: Jamen, så må du ud med indkøbsnettet. Det er nu meget rart at have i køkkenskabet når lysten falder på vafler.

    @Godte: Ha ha jeps :-D

    SvarSlet