mandag den 23. maj 2011

Grundlæggende kagedekoration Trin 8: At planlægge et kageprojekt

Indledning
Dette er ottende indlæg af en række indlæg, der kommer til at handle om grundlæggende kagedekoration. Jeg får dagligt spørgsmål omkring "hvordan man gør" og det er jo ikke bare sådan lige at beskrive med få ord. Derfor har jeg lavet en serie omkring grundlæggende kagedekoration, hvor jeg prøver med små trin for trin billedserier at vise "hvordan man gør". Der vil være en masse tips og tricks og links til nyttige steder, sider, bøger mv.

Hvis man søger en god bog med gode beskrivelser af grundlæggende kagedekoration, så kan jeg anbefale "The essential cake decorating guide". Den beskriver alt man behøves at vide om grundlæggende kagedekoration.



Ottende lektion i grundlæggende kagedekoration her på min blog er "At planlægge et kageprojekt". Jeg får utrolig tit spørgsmål om hvordan jeg planlægger en kage og hvornår jeg gør hvad. Nu er jeg jo desværre typen, der er "just-in-time" - altså lige i sidste øjeblik. Arbejder formentlig bedst under pres. Men man er jo selv herre over i hvor god tid man ønsker at være. Her er ihvert fald en vejledning i hvordan jeg gør, når jeg laver et kageprojekt. Nedenstående eksempel er hvis kagen skal bruges en lørdag.

Dage / uger før:
Flere uger før planlægger jeg kagen. Jeg har en notesbog, hvor jeg skriver fakta og ideer ned omkring kagen. Feks:
  • Dato
  • Antal personer 
  • Tema (hvad er det for en anledning, farver, tema, osv osv)
  • Kage (hvilken type kage, der skal bages)
  • Fyld (hvilke mousser, der skal laves)
  • Forme (hvilke størrelser / faconer, der skal bruges)
Nogen gange tegner jeg også mine ideer ned. Se feks mit tegnede billede af Rapunzel-kagen.



Sukkerpynt holder sig nærmest uendeligt, så det kan laves i god tid. Men som tidligere skrevet, så laver jeg det ofte kort tid før. Men dette er noget man bestemt kan gøre i rigtig god tid. Opbevar pynten mørkt og tørt og gerne i en pap-æske ind til det skal bruges.

Torsdagen før:
Nogen gange bager jeg kagen / kagerne, når det passer mig bedst og lægger i fryseren. Jeg lægger et stykke bagepapir mellem hver bund. Hvis jeg ikke har gjort det, så bager jeg kagerne om torsdagen. Se iøvrigt Grundlæggende kagedekoration Trin 1: At bage kagen for yderligere detaljer. Torsdag gør jeg også ganacher klar, hvis de skal bruges som fyld. De skal nemlig helst stå på køl natten over.

Fredagen før:
Jeg plejer at lave fyld og fylde kagerne fredag morgen inden jeg tager på arbejde. Mens jeg er på arbejde, står kagen og bliver gennemkold og mousserne bliver godt faste. Se iøvrigt Grundlæggende kagedekoration Trin 2: At fylde kagen for yderligere detaljer. Om aftenen smører jeg kagen op og betrækker den. Se iøvrigt Grundlæggende kagedekoration Trin 3: At smøre kagen op og Grundlæggende kagedekoration Trin 4: At betrække kagen for yderligere detaljer.

Om jeg pynter kagen fredag aften eller lørsdag morgen / formiddag afhænger lidt af hvor stort et projekt det er og hvad tid den skal være færdig til.

Lørdag (selve dagen):
Kagen pyntes efter alle kunstens regler. Og senere spises den :-)

Dette var min måde at lave et kageprojekt på. Held og lykke med dine fremtidige kageprojekter.

Se mine øvrige indlæg om Grundlæggende kagedekoration:
Se Trin 1: At bage kagen.
Se Trin 2: At fylde kagen.
Se Trin 3: At smøre kagen op
Se Trin 4: At betrække kagen med fondant
Se Trin 5: At lave kanter på kagen
Se Trin 6: At stable en kage
Se Trin 7: At have det rigtige udstyr

18 kommentarer:

  1. Jeg er imponeret over, at du laver fyldet om morgenen. Godt nok vågner jeg selv (alt for) tidligt, men jeg synes alligevel, det er hardcore straks at suse ud i køkkenet og trylle kagefyld frem :-)

    SvarSlet
  2. Jeg begynder gerne at tænke og drømme om kagen 14 dage - 3 uger i forvejen :-D

    Ellers så ligner mine kageplaner dine. Med undtagelse af, at jeg som regel har en dag mere. Dag 1, bage og lave fyld
    Dag 2, fylde - evt. smøre op
    Dag 3, smøre op - evt. overtrække
    Dag 4, evt. overtrække - pynte

    Jeg tror, det er de færreste, der er klar over, hvor meget planlægning og tanker, der går forud for sådan en kage..
    Når jeg er færdig med et af de større projekter, er det også næsten sådan et antiklimaks.. :-/
    :-D

    SvarSlet
  3. @Piske: Tak, det er nok også mere nød end af lyst. Men de gange hvor jeg først fylder fredag aften kommer jeg først i seng kl. l..., og så har jeg slet ikke fornøjelsen af at pynte kagen, hvilket jo er det jeg helst vil. Og så må man jo stå tidligt op :-)

    @Godte: Ja, det er nok de færreste. Det er faktisk et stort arbejde.

    SvarSlet
  4. Årh ja... kl møg om morgen og med hindbær mousse og chokolade creme op til ørerne :-D

    SvarSlet
  5. Jeg synes tit jeg bliver presset, hvis der er fløde i den mousse jeg har i, da den jo ikke skal stå mere end 2 dage. Hvad gør I?

    SvarSlet
  6. @Vibse: Ja, og man lister rundt som en mus, for at undgå at vække hele hytten.

    @Kagemums: Hvis du anvender ganache, hvor man koger fløden er holdbarheden lidt længere. Jeg fylder dog altid kagen dagen før, så den får lov at sætte sig og så er der stadig et par dages anvendelsestid.

    SvarSlet
  7. Tak for de mange how to's. Jeg har lige lavet min første selv. Det tager godt nok lidt tid, både billeder, tekst og det hele. Hatten af for alle de meget grundige beskrivelser du får lavet. Og tak for den hjælp det giver os nybegyndere.

    SvarSlet
  8. @Deeelicious: Velbekommen og tak for din meget søde kommentar :-)

    SvarSlet
  9. Hvor er det da fantastisk med sådan en guide! SKal prøve at lave min første kage nu her, så bruger din guide som bibel :-) tusind tak for en vidunderlig Blog, den blir studeret flittigt... AnneMette

    SvarSlet
  10. @Anonym (AnneMette): Tusind tak Annemette. Dejligt at du kan bruge den. Og held og lykke med din første kage.

    SvarSlet
  11. Hej Camilla jeg har desværre først lige opdaget din blog, hvor er den fantastisk! Jeg får vildt meget lyst til at kaste mig ud i dette smukke kage univers, men jeg må indrømme at det er lidt uoverskueligt hvor jeg skal begynd, så jeg tænkte om du afholdt kurser om kagedekoration for nybegyndere?

    De bedste hilsner Mia

    SvarSlet
  12. @chilili: Tak for din søde kommentar. Nej, jeg laver ikke kurser, men der er flere af kagebutikkerne i Danmark der udbyder kurser i grundlæggende kagedekoration.

    SvarSlet
  13. Hvor er det altså nogle gode idéer du kommer med :-) Fatter ikke at jeg først lige har opdaget din blog...

    SvarSlet
  14. @Malene: Tusind tak for din søde besked :-))

    SvarSlet
  15. Hej Camilla.
    Først må jeg også lige rose din fantastiske blog og ikke mindst grundlækkende kagedekoration, som er den vejledning jeg har brugt til mine første kager! Den er virkelig go!!
    Jeg skriver til dig fordi jeg skal lave en kage til min mor som fylder 50 i maj. Der skal holdes fest, og min kage skal være desserten. Jeg håber du vil hjælpe mig med nogle gode sammensætningener af fyld? Det skal ikke være en lagkage. Jeg har prøvet din hindbær/hvid choko mousse med choko ganache som fyld og overtræk, og sammensætningen var ikke en succes for mig. Det må helst ikke være for tungt. Og vil gerne lave en kage der smager fantastisk! Håber ikke det er for krævende et spørgsmål:)
    Mvh Marie

    SvarSlet
  16. @Anonym ( Marie): Tusind tak for din søde kommentar. Dejligt at du kan bruge min blog som vejledning til dine kager. Dit spørgsmål er et af dem jeg har sværest ved at svare på, da det netop drejer sig om smag og behag. Og den er som bekendt meget forskellig fra person til person. Den sammensætning,d er ikke er et hit for dig er faktisk en sammensætning rigtig mange godt kan lide. Derfor er det meget svært for mig at vejlede dig i sammensætning. Tænk evt over hvad din mor godt kan lide og brug det. Eller prøv nogle af sammensætningerne og find dine favoritter.

    SvarSlet
  17. Jeg har et spørgsmål. Jeg har planer om at forsøge at lave en rundkage, altså en som ligener en fodbold. Men er lidt i tvivl om hvordan jeg skal gribe den form an, kan du måske give et tip til det?

    SvarSlet
  18. @Anonym: Jo det har jeg også tips til. Den kan godt være lidt svær, men jeg har lykkedes mange gange med Bondekonens chokoladekage og Wilton sportsball, så det kan lade sig gøre. Så mine tips går på at bruge netop den chokoladekage. Du finder den på min blog. Du skal fore formen med bagepapir og det i sig selv krøver noget tålmodighed. Jeg klipper papiret rundt noget større en formen og klipper frynser og smøre form og papir godt, så det hænger fast i hele formen. Og JA, det er ikke særlig sjovt, for det kan altså godt drille en del. Frynserne er ikke tynde. Jeg tror jeg laver 5-6 frynser. Fyld kun formen op til 1½ cm fra kanten. De skal have ret lang tid i ovnen. Jeg husker ikke hvor længe, men det er meget længere end det denne opskrift angiver, da det er en flad bradepandekage. Den skal bare blive stående til den er gennembagt. Husk at stille pladen relativt lavt i ovnen, da den ellers bliver for hurtigt bagt i toppen.

    SvarSlet