lørdag den 25. december 2010

Julehilsen med peberkager



















Glædelig jul allesammen. Jeg håber, at I har haft en dejlig juleaften.
Vi (min mand og mine 3 børn) skulle holde jul hos min søster og svoger, hvor også mine forældre og min gamle mormor på 98 år kom. Jeg havde pakket en julekurv til min søster - fyldt med hjemmelavede godter. Jeg havde ellers bagt en del, men jeg blev inspireret af Min kage, da hun lavede peberkager fra Familiejournalen. De lød gode, så dem måtte jeg jo også prøve. Opskriften kommer nederst i dette blogindslag. Jeg bagte peberkagerne sammen med mine to største drenge og det var en utrolig nem dej at arbejde med. Og de smagte altså vildt godt og juleagtigt. Jeg har lavede bla slik-stokke med en slik-stokke-udstikker fra Specialkøbmanden som jeg bare ikke kunne stå for sidst jeg købte ind hos dem. De er pyntet med rød og hvid fondant. Hjerterne er pyntet med Royal Icing. Kagererne i den anden pose var lidt mere frække og til min svoger. De er nemlig pyntet med frækt jule-undertøj. De faldt i meget god jord hos svoger :-)
Udover peberkagerne havde jeg også taget vaniljekranse, brunkager og trøfler med. Og ja, så også hjemmekogt rødkål, men den opskrift har jeg ikke med på disse sider, da de kun handler om alt det søde.


















Vores juleaften gik fint, selvom der er en del at holde styr på med 3 små børn. Og som sædvanlig fik jeg også lidt, der havde med kager at gøre. Jeg fik bla to tærteforme med løs bund som jeg havde ønsket mig. Dem glæder jeg mig til at indvie. Og i min gave fra min søster lå den skønne lille ske med en cupcake på toppen. Og så fik jeg også "Byens bedste kager" af Rikke Gryberg.
Hjemturen tog 2 stive timer (tager normalt kun 1 time), men det var utrolig glat og for det ikke skulle være løgn, så havde det fyget så meget sne i vores område, at vi sad fast! Men med hiv, sving og en god portion skubben bag på bilen kom vi videre og helt hjem.
1. juledag er for mig den bedste dag i julen. Der har vi nemlig en "tradition" for, at vi ikke at skulle noget som helst andet end at hygge med hinanden og lege med julegaverne. Det er bare den bedste dag på året.
Jeg håber, at I har nyder julen - muligvis med bagning af peberkagerne. De er gode. Opskriften kommer her.

Peberkager
Dej:
125 g smør
200 g sirup
150 g brun farin
500 g mel
1 tsk. peber
1 tsk. st. ingefær
1 tsk. st. kardemomme
3 tsk. st. kanel
2 tsk. natron
1 æg

Smelt smør, sirup og farin over svag varme. Rør krydderier og natron i og lad det køle lidt af. Rør æg og melet i og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hvile på køl i et par timer, gerne længere. Rul dejen ud i 3 mm tykkelse og stik dejen ud i figurer. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 7 min. ved 180°. Lad kagerne køle helt af før de dekoreres.

12 kommentarer:

  1. Ajjj, hvor er de fint pyntet. Dem alle sammen. Dem må jeg prøve at huske til næste jul.

    SvarSlet
  2. Hvor er de flot pyntet! (og jeg kan godt forstå din svoger, haha! :-D

    Jeres planer for 1. juledag lyder lige som noget, jeg kan være med på. Vi har dog skudt det en dag, så i dag står den på tv-serie og afslapning på sofaen ;-)

    SvarSlet
  3. Her var det mange lekkerier! Og jeg kommer nok til å følge denne bloggen fremover, for hvem liker vel ikke gode, flotte kaker?! ;o)

    SvarSlet
  4. @Hverdagsmaden: Tak skal du have. Ja, prøv dem endelig - de havde en rigtig god smag og var virkelig nemme at lave. Men julen varer jo liiiige til påske, så m¨ske finder du en undskyldning for at lave dem før :-))
    @Piske: Tak Piske :-) Ja, er det ikke bare skønt at have en dag på sofaen midt i julen. Vi nyder den til fulde.
    @reSIRIkulert: Tak Siri :-) Du er mere end velkommen til at følge med, for her handler det kun om lækkerier og alt det søde.

    SvarSlet
  5. Kære Camilla,

    Tak for kommentar på min blog. Hvor er det en skøn blog, du har. Faldt blandt andet over lime moussen. Lækker og frisk, lyder den.

    Godt nytår.

    SvarSlet
  6. @Claus: Tusind tak Claus og i lige måde. Limemoussen er rigtig frisk og lækker - helt klart en af mine favoritter, men jeg er også lidt en citrus / lime-fan :-) Rigtig godt nytår til dig også.

    SvarSlet
  7. Hej Camilla!

    Jeg skal holde fødselsdag for min datter der bliver 4 år på lørdag. Hun er rigtig dygtig til at bage, for hun har været med i køkkenet siden hun var født. Som baby havde jeg hende i en slynge, da hun havde lært at gå (13 mdr) byggede min kæreste et ''tårn'' til hende, som hun kunne stå på, men ikke falde ud af pga de 'vægge' der var rundt om, og nu hvor hun er 4 kender hun alle ingredienser, og er en rigtig dygtig kok og bager :)
    Så den perfekte fødselsdag er helt sikkert en hvor vi bager. Og hun får 7 af sine små venner over til peberkagebagning. Jeg har prøvet utallige opskrifter, men kan bare ikke finde DEN rigtige. Og nu har jeg lavet utallige opskrifter fra din blog, som alle har været suveræne, så jeg tænker at disse peberkager KAN ikke fejle.. :)

    og nu til spørgsmålet; Hvor mange peberkager giver denne opskrift?

    Undskyld for det suuuuper lange indlæg! Og tusind tak på forhånd! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor er jeg ked af, at jeg ikke har fået svaret på denne kommentar før nu. Jeg håber, at I har fået bagt alt det I skulle. Hvor mange peberkager man får er svært at sige, for det afhænger af hvor store udstikkere man bruger. Men det er ret mange :-)

      Slet
  8. hej

    er de gode hvis man skal holde "tysker fest"?

    og lave tyske kage "hjerter"?'

    tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, her må jeg melde pas. Jeg ved ikke hvad en tyskerfest er og ej heller tysker kage hjerter.

      Slet
  9. Halløj.

    De ser rigtigt lækre ud og dem skal jeg snart bage.

    Jeg vil bare høre: Hvilken slags peber anvender du i opskriften? Hvid eller sort...

    Glædelig jul fra Cat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger som regel hvid peber men hvis jeg ikke har det bruger jeg bare sort. Også god jul til dig.

      Slet