Mellem jul og nytår mødes vi med nogle venner til julebrunch. Dejlig tradition og en god mulighed for at mødes. Vi var 8 voksne og 10 børn, så der var nok at se til. Jeg lavede en brunch med et twist af jul, da det jo trods alt stadig er lidt jul her mellem jul og nytår.
Julebrunchen bestod af følgende:
- Græsk yoghurt med nødder i ahornsirup
- Ovnbagt æggekage med bacon og porrer (du kan få opskriften ved at skrive til mig på chudtloff@yahoo.com)
- Hjemmebagte bagals med dildcreme og røget laks (du kan få opskriften ved at skrive til mig på chudtloff@yahoo.com)
- Diverse oste
- Diverse pølser
- Hjemmepresset juice af gulerødder, appelsiner og æbler
- Hjemmebagt brød
- Tykke pandekager med blåbær i ahornsirup
- Mandel-snegle (opskrift blogges på et senere tidspunkt)
- Julemuffins (se opskrift nedenfor)
Julemuffins
(15-20 stk alm. muffins, 100 mini muffins)
175 g smør
250 g hvedemel
225 g sukker
1 spsk kanel
1 tsk stødt nelliker
½ tsk natron
2 dl moset banan
2 dl mælk
300 g mandler
Smelt smørret og lad det køle af. Bland mel, sukker, krydderier og natron sammen. Bland smør, banan og mælk sammen og sigt de tørre ingredienser i. Hak mandlerne og vend dem i dejen, der hældes i muffinsforme. De flotteste muffins fås ved at stille muffinsformene i en metalform - på den måde holder de formen meget bedre. Muffins'ne bages på næst-nederste rille i ca. 30 min (alm. muffins) / 20 min (mini muffins) ved 175 grader.
Julemuffins'ne nydes som de er eller de kan toppes. Til disse har jeg anvendt hvid chokolade ganache tilsat 2 udblødte blade husblas og "spruce green" pastafarve fra Sugar Flair. Kagerne er drysset med creme / guld kugler.
Dette må nok blive det sidste indlæg med et præg af jul. Snart følger nytårsgodterne.
Overdådigt og godt med blingbling - det kan jeg lide :-)
SvarSletHvad størrelse tylle plejer du at bruge, når du dekorerer almindelige muffins/cupcakes?
Ej der ville jeg gerne været blevet inviteret med! Jeg håber i nød det.. Det ser ud som en lækker menu :)
SvarSlet@Piske: Ja, den fik ikke for lidt med sølvfad, guldforme og krymmel. det skulle jo "lugte" lidt af jule til en julebrunch :-) Til mini muffins'ne brugte jeg en stor stjerne tyl på ca. 5 mm og til de større muffins / cupcakes bruger jeg en stor stjernetyl på ca. 10 mm.
SvarSlet@LittleSunshine: Vi nød det meget, selvom man jo har lidt travlt med så mange mennesker. jeg fik afprøvet nogle gode retter af som jeg bestemt skal prøve an anden gang.
@Piske: En lille rettelse. Jeg har netop set på min store tyl. Den er 14 mm stor og er den jeg anvender til store muffins. Jeg har også brugt den i dag til kransekagekonfekt. Se blogindslag senere i dag. Jeg vil skyde på, at den lille tyl brugt til disse julemuffins er på 7 mm.
SvarSlet