søndag den 21. august 2011

Ingefær-lime lemonade



Sikke en verden af inspiration denne blogverden er. Det er bare skønt. La Tascha har før inspireret mig og for noget tid siden fik jeg lyst til at lave denne ingefær-lime lemonade, når nu jeg både er vild med ingefær og lime. Og den smager ganske skønt!

Idag har solen jo skinnet fra en skyfri himmel og jeg lod vasketøj og nullermænd blive liggende og kastede mig i stedet ud på liggestolen med en god bog og et glas af ingefær-lime lemonanden. Ja, bedre kan en søndag næppe bruges. Okay, jeg lå der jo ikke hele dagen - det er vist ikke muligt, når man har 3 (4) drenge. Vi fik bla lavet et kæmpebål i haven med en masse tørret haveaffald og andet gammelt træ og det er utroligt hvor meget tid man kan få til at gå med at samle egnede grene til det flotte bål. Jeg fik også høstet figner, men mere om dem en anden dag.

Opskriften på den skønne ingefær-lime lemonade kan ses hos La Tascha eller nedenfor.

Ingefær-lime lemonade

250 g frisk ingefær
½ l kogende vand
150 g sukker
Saft af 2-3 limefrugter (svarende til ca. 3/4 dl)

Skræl ingefæren og skør den i skiver. Kom skiverne i en kande med sukker og limesaften. Hæld det kogende vand på og rør indtil sukkeret er opløst. Lad saften trække på køl i mindst 24 timer. Si saften og opbevar saften i en atamonskyllet flaske.

Jeg fortyndede saften 1:1 med danskvand, isterninger og lime. Den kunne sikkert også iblandes lidt rom uden at det gjorde spor :-)

God søndag aften!

7 kommentarer:

  1. Ja tak! Især hvis det solskinsvejr følger med automatisk :-D

    mmm... lime...

    SvarSlet
  2. Den ser virkelig lækker ud, og vi er helt vilde med ingefær derhjemme, så den skal jeg helt sikkert også prøve.

    Knus Line

    SvarSlet
  3. Det lyder virkelig friskt og lækkert! Tak for en god idé :-)

    SvarSlet
  4. Uhmmmm! Det lyder skønt! Jeg er vild med ingefær og lime, så måske jeg skal prøve det sammen? Bare i kage selvfølgelig ;)
    Jeg skal have skrevet en kageopskrift til dig til næste månede :)

    SvarSlet
  5. @Piske: Jeg tænkte netop på, at det var noget for dig. Den kunne faktisk godt have mere lime - men det er måske bare for os hardcore liminister :-)

    @Fru Wind: Ja, Line den skal I prøve så. Ingefæren og limen går rigtig godt sammen.

    @Madame: Velbekommen, Gitte. Den er frisk og sød med en god twist af ingefæren og limen.

    @LittleSunshine: Ha ha, ja, det kunne bestemt godt gå i en kagecreme også :-)

    SvarSlet
  6. Det er en ”gudedrik” - jeg nyder den på daglig basis :)
    Den er også god med rørsukker ca 100 gram og 2 pressede citroner istedet for hvid sukker og lime.

    SvarSlet
  7. @dohva: Jep, det er en gudedrik. Din udgave lyder også skøn - især når man er citrus fan som jeg er :-)

    SvarSlet