Der er rigtig mange, der tror, at det er ren og skær fornøjelse, når man rejser med sit arbejde. Men det er det altså langt fra. Min tur til USA bød på 4 stater på 4 dage, hvoraf rejsetid endda var inkluderet! Så der var ikke meget fritid at gøre godt med. Men når det er sagt, så får man da også mange oplevelser med hjem, både arbejds- og naturmæssigt og kulturelt. Her er lidt om turen.
Mandag:
Jeg tog afsted mod Kastrup kl. 8 om morgenen. Afsted med fly til Atlanta, Georgia i små 10 timer. 2 timers ventetid i Atlanta blev til 4 timer grundet forsinket fly. Ankom noget træt i det kl. 21-tiden i Tallahassee, Florida. Ventede 1 time (!) på at få en bil med GPS. Ankom til hotellet kl. 22.30-tiden, hvilket var 04.30-tiden dansk tid. Skyndte mig i seng for at nå skønhedssøvnen.
Billede af den bil jeg fik langt om længe. Faktisk er det en "van", da det ikke lykkedes biludlejningen at finde mig andet, hvor der både var nøgler, GPS og bil tilstede på samme tid. Den var en stor, men skøøøn bil at køre i.
Nummerpladerne i USA er forskellige afhængig hvilken stat bilen tilhører. Min bil blev lejet i Florida.
Tirsdag:
Tidligt op for at køre til Ochlocknee, der ligger "in the middle of f...... no-where" i Georgia. Jeg auditerede virksomheden i 8 timer. Derefter kørte jeg 710 km (!) til Jackson i Mississippi, hvilket betød en køretur gennem Georgia, Alabama og så noget ind i Mississippi. Det tog 8½ time og jeg kørte hele vejen. Ankom om natten, røg direkte i seng og sov.
Virksomheden, som vi besøgte den dag, producerer et meget støvende produkt. Og sådan så min kollegas sko ud efter en dag på fabrikken og en hel aften i bilen. Jeg selv fik et par alt for stor gummistøvler på. Mine fødder kogte bogstavelig talt i støvlerne eftersom jeg vadede rundt udenfor i 39 graders varme. Phew! Fik desværre ikke et billede af mig i de store gummistøvler.
Sådan så der cirka ud 99 % af de 710 km. Det var ikke mange biler, der kørte på vores rute! Vi lå stort set alene på de meget brede dobbeltsporede landeveje. Jeg må tilstå, at jeg kørte meget for stærkt, men jeg mødte ved gud heller ikke mange væsner, biler eller politi på min vej.
Onsdag:
Op tidligt, for at køre til ny virksomhed og ny audit hele dagen. Herefter direkte ud, for at få en lille smule shoppetid :-)) Middag og så i seng.
Der var ikke så meget shoppetid, men jeg kørte direkte til en Applestore. Dagen før jeg tog afsted væltede min mand et stort glas kaffe direkte ned i computeren, så den døde øjeblikkeligt (var det mon med vilje???!). Jeg var så flink at tilsidesætte mit eget store ønske om at købe en iPad til mig selv som jeg ellers havde planlagt og købte i stedet en MacBookPro til ham.
Ved siden af Applestoren lå en køkkentøjsbutik, hvor jeg købte en aflang tærteform med bølgekant og en hul-udstikker til cupcakes. Ja, det er vel egentlig et stykke værktøj man burde kunne undvære, men når nu der findes sådan en dims, så måtte jeg eje den. Jeg stod nemlig og manglede netop sådan en, da jeg lavede Lemon Vanilla Cupcakes med Lemon curd fyld. I en anden bogforretning købte jeg to bøger. Den nye "Pies and tarts" fra Martha Stewart, som er fyldt med lækre tærter i alle afskygninger. Den anden bog er "Cakepops" af Bakerella. Jeg har fået mange henvendelser på at vise cakepops, så det har jeg på planen i den nærmste fremtid.
Op, spise morgenmad og så kørte jeg ud til lufthaven i Jackson, for at flyve tilbage til Atlanta og derfra tilbage til København.
Og så et lille billede af den (ubudne) "gæst" jeg havde på badeværelset den morgen..... Hyggelig sengekammerat jeg tilsyneladende har haft!
Fredag:
Ankom til mit hus kl. 11.30.
Afslappende fornøjelse?? Ikke ret meget, vel? Men jeg fik dog set lidt af et anderledes USA end jeg ellers har set.
Maden var mildest talt elendig - på alle måder. Alt sejlede i flydende fed ost, alt blev serveret med kartoffelmos og morgenmaden ligeså. Maden på virksomhederne var lige så styg. Selv min mandlige kollega bedyrede, at han havde svoret, at han nogen sinde skulle have siddet og ønsket sig en salat! Jeg fandt heller ingen interessante desserter, som jeg kunne tage billede af. På den ene virksomhed fik jeg dog tilbudt en bananbudding, som jeg takkede pænt nej tak til. Så jeg kan desværre ikke vise jer billeder af søde sager. Vi glædede os faktisk til at få den tre-retters menu man får på business class. Det var paradoksalt nok den bedste mad jeg fik på hele turen!
Nu er jeg så hjemvendt til det regnfulde Danmark og dagen i går blev brugt på at kramme på mine drenge. Og i dag på lidt af det samme. I morgen skal jeg ud og besøge min søde kageveninde, så mon ikke jeg får min dosis kage i morgen?? :-))
Hold da op for en tur! Jeg bliver helt træt og forpustet bare ved tanken! Og så ikke engang noget godt mad! Det er jo en skandale ;)
SvarSletHåber du får tid til at nyde weekenden nu hvor du er hjemme igen!
Jeg nåede ikke at trække vejret, og ligger nu død på gulvet.
SvarSletHold op du har haft travlt på den tur.
Håber du får slappet lid af i weekenden her, det må du da næsten trænge til.
Knus Grith
Hvad for et drug kører du på? Og kan jeg købe noget af det? B-)
SvarSletMeget travl tur, men godt der trods alt var en kagebiks, du lige kunne nå :-)
Puh ha bliver helt forpustet :o)
SvarSletMen det lyder trods alt som en god tur.. jeg drømmer om at besøge staterne engang.. dog på en knapt så hektisk facon!
Jeg er som Godte ret nysgerrig efter at vide hvilket drug du var på ;-)
SvarSletGlæder mig til at høre mere om turen i morgen. Så må vi se om der er noget kage ......Eller måske Banan budding Muuuhhahhaaa :-D
Sikke en ehm oplevelsesrig tur ;) og spændende! Jeg har den der cupcake huldims og den er super praktisk når man lige har fået taget på den. den skal twistes lidt. Jeg har også vakepop bogen, men har ikke liiige fået taget mig sammen enddu ;)
SvarSlet@Anna Banana Butterhair: Du kan tro, at jeg nyder weekenden inden det igen går løs på mandag.
SvarSlet@Grith: He he he :-) Helt død er du forhåbentlig ikke. Jep, jeg trænger til weekend, så det er godt, at det var det jeg kom hjem til.
@Godte: Det er en hemmelighed :-) Jeg tror, at det er noget jeg har arvet. Kagebikse kan man altid finde :-)
@Stine: Jeg har faktisk været i USA en del gange, men altid kun ifm arbejde. Så det har altid været hektiske besøg, hvor man ikke får set så meget andet end hotel, lufthavn, virksomhed. Så jeg drømmer om at tage hele familien derovre på ferie (når mindstemanden er lidt større!).
@Vibse: Som sagt, er det en hemmelighed. Eller nedarvet :-) Hvis du serverer amerikansk bananbudding i morgen går jeg igen *totalt fornærmet mine* :-)
@Linebinevaskemaskine: Jamen, så må du da igang Line :-)
Ja ok - det er altså et heftigt program, det tager jeg hatten af for :-)
SvarSletHej Camilla,
SvarSletsikke da en tur! Man bliver helt forpustet af bare at læse om den!
Fantastisk bynavn, der på skiltet ;o)
knus
Camilla
@Piske: Ja, man ligger ikke på den lade side. Men det er jo om at få så meget ud af dagene som muligt.
SvarSlet@Camilla: Ja, det er da en skønt bynavn :-))
Du har haft meget travlt og langt at køre. Håber det var en sød kollega du kunne snakke med i bilen.
SvarSletHar selv boed i USA for mange år siden. Spiste ikke ude så mange gange men den hjemmelavede mad jeg fik var rigtig god.
Jeg har sammen med min datter og hendes veninde lavet cake pops. De smagte dejligt og gjorde stort indtryk i deres fødselsdagsfest. Dem laver vi garanteret mange gange igen.
Hilsen
Solrun
( andersogsolrun@gmail.com )
@Anonym (Solrun): Tak for din hilsen. Jeg tror også, at jeg er mere til hjemmelavet mad. Sydstaternes mad er ihvert fald en smule for fedtet efter min smag. Jeg poster snart nogle vake pops, så får din datter måske nogle idéer til nogle flere.
SvarSletJeg har selv lige været i USA/New York og fik selv en masse lækre kager:) Jeg rejset med USATOURS.dk og det var virkeligt godt.
SvarSlet@Anonym: Hvor skønt! Jeg fik slet ikke nogen kager i USA :-( Dejligt at vide, at USAtours er godt, hvis jeg en dag skal rejse til USA i privat regi.
SvarSlet