søndag den 19. oktober 2008

Klassiske italienske biscotti



Italienske biscotti smager bare godt. Det er en lille aflang hård kage med mandler, som italienerne dypper i Vino Santo. De smager også skønt uden vin. Kagerne er temmelig hårde, fordi der ingen fedtstof er i. Biscotti kan også varieres med chokolade, kaffe, nødder, pistacie nødder og tørrede tranbær.
Jeg fik dem forleden hos en veninde og det fik mig til at mindes nogle af mine mange rejser til Italien, og så måtte jeg bare bage nogen til mig selv.
Her er opskriften.


Klassiske italienske biscotti

150 g mandler
150 g sukker
3 store æg
1 tsk vaniljesukker
280 g mel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt

Bag mandlerne i ovnen ved 190 C i ca. 8-10 min. Hak dem derefter groft.

Sæt ovnen til 150 C.

Rør æg, sukker og vaniljesukker godt sammen. Tilsæt mandler og rør. Bland mel, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til to lange pølser på ca. 25 cm. Sæt dem på en bageplade med bagepapir med ca. 7 cm mellemrum, da de flyder ud. Bag stængerne ved 150 C i 30-35 min.

Tag stængerne ud af ovnen og lad dem køle lidt. Skær stængerne på skrå med en skarp kniv. Læg kagerne fladt på bagepladen og bag dem i ca. 8 min på hver side.

Lad dem køle.

Serveres på italiensk manèr til Vino Santo eller blot til kaffe / the. Smager også skønt ”lige fra dåsen”.

7 kommentarer:

  1. Uhhmmm hvor ser de bare lækre ud... Jeg får helt lyst til at bare en potion... men jeg kommer jo også bare til at spise dem :o)
    Knus

    SvarSlet
  2. Det var jo dine gode biscotti'er forleden, der inspirerede mig til at bage en portion. Og egentlig er de bagt for, at vi kan smovse lidt på torsdag - hvis ellers jeg ikke har spist dem allesammen inden da :-))

    SvarSlet
  3. Ha ha ha Jubiiii :o) Slurp.... Og du holder bare nallerne væk fra kage dåsen ...;o)

    SvarSlet
  4. Så fik jeg afprøvet din opskrift. Tak for lån :-)
    Jeg har skrevet om dem på min blog.

    SvarSlet
  5. @Linda: Velbekommen. Fint at du kunne bruge inspiration.

    SvarSlet
  6. De ser meget lækre ud, men må jeg lige høre - du bager dem først 30-35 minutter, skærer dem ud og bager derefter igen i 2*8 minutter - er det korrekt forstået?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Undskyld, at jeg ikke har skrevet før, men jeg har ret travlt på mit arbejde pt. Ja, det er korrekt forstået. Når du har skåret dem i skiver vender du skiverne med snitfladen op ad og bager dem igen.

      Slet