fredag den 2. september 2011

Månedens læser opskrift (September)

Ja, så er september kommet i gang og det er tid til månedens læseropskrift. Tak for jeres bidrag - det dejligt, at I gider lege med. Dem, der ikke har fået opskriften på i denne måned, kan være at de kommer på en anden måned. Send endelig flere opskrifter.

Månedens gæsteblogger er Louise fra Jordbærkagen, som har sendt opskriften på denne kaloriebombe. Der er så mange lækre ting i, at den bare MÅ smage fantastisk. Louise har pyntet med hjemmelavede Sarah Bernhards, som hun også har en opskrift på på hendes blog. Man behøves dog ikke at pynte den med dem, selvom de nu også lyder vældig gode! Der er masser af gode sager på Louises blog. Her er kaloriebomben, som Louise kalder Bingo Banko Kaffe Kage :-)

Bingo Banko Kaffe Kage
(24 cm)

Kagen:
4 store æg
150 g sukker
90 g hvedemel
40 g god kakaopulver
1 tsk bagepulver
1 spsk mælk
1 vaniljestang

Kakao-sirup
2 dl sukker
1 dl vand
2 spsk kakao
3 spsk cognac
Ganache
150 g mørk chokolade
300 dl piskefløde
2 spsk cognac


Kagecreme:
500 g mælk
500 g fløde
60 g majsstivelse
200 sukker
60 g æggeblomme
1 vaniljestang
4 dl piskefløde
2 spsk pulverkaffe
6 blad husblas

Kagen: 
Kagen laves i en 24 cm springform beklædt med bagepapir. Sukkeret varmes i ovnen i et par minutter så det varmt - IKKE smeltet - før det hældes i æggene, hvor det piskes til max volumen, ca. 5 min. Hvedemel, bagepulver og kakao blandes og sigtes i æggemassen sammen med 1 spsk mælk. Det hele vendes i med en dejskraber. Massen hældes i en springformen og bages ved 180 grader i 25-35 minutter.


Imens den bager færdige i ovnen, laves kakaosirupen.Vand og sukker kommes i en kasserolle og koges op til sukkeret er fuldstændig opløst. Tag den af varmen og kom både kakao og cognac i og rør det sammen. Den hældes ud over lagkagebunden imens sirupen og lagkagbunde stadige er varme, samtidig med den stadig er i springformen. Lad den trække ind i ½ times tid til den er lettere kølig. Stilles derefter i køleskabet  til den er gennemkold så den lettere at skære i tre lag.
Kagecremen:
Husblas lægges i blød i koldt vand. Vaniljestangen flækkes og skrabes ud sammen med en smule sukker og kommes i en kasserolle sammen med det sukker, mælk og 5 dl fløden. Det hele koges op. Æggeblommer og majsstivelse blandes sammen i en skål. Når mælkeblandingen koger tages den af varmen, og en smule af den varme mælk kommes i æggeblandigen og røres rundt. Æggeblandingen kommes derefter op i kaserollen til mælken og den røres kraftigt rund til den tykner. Hvis den ikke bliver tyk, kan kasserollen sættes over varmen kort og røres godt lige til den tykner, den skal ikke koge boble agtigt, så kan den risikere at det bliver grynet.
Når den er taget af varmen og kølet en smule (2-3minutter), knuges husblassen fri for vand og kommes op i cremen hvor den skal smelte og røres ud.
Cremen deles op i to cirka lige store dele, og kaffepulveret røres ud i den ene af cremen til det er opløst. Dæk begge skåle med film, så filmen ligger helt ned på cremen og stilles på køl.
Når cremerne er kølige ca 10 grader, men endnu ikke helt gennemkolde og stive, tager du 2 skåle med 2dl piskefløde i hver og pisker til let fløde, disse røres i hver deres kage creme.

Toppen af lagkagen, som nu bliver bunden, lægges på et fad med en kage-ring omkring, kagecremen med kaffe-smag kommes derpå og mellembund kommes ovenpå. Derefter kommes vaniljeflødecremen på og sluttes af med den sidste bund på toppen.
Skal stå i køleskabet mindt i 4 timer, meget gerne til dagen efter.
Til ganachen varmes fløden op til lige under kogepunktet og hældes derefter over den mørke chokolade, rør til det er fuldstændig opløst og en glat ensartet masse. Tilføj cognac og rør den sammen med. Tildæk den med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til den er komplet afkølet. Pisk den derefter let op, så den er ligesom blødt flødeskum, og smør lagkagen op med den. Pynt evt med flødeskum eller den resterende ganache og server.

10 kommentarer:

  1. Fantasisk! Det glæder mig Camilla! Hvor føler jeg mig heldig :) Hmm... Men du har glemt selve kagen?

    SvarSlet
  2. Nøj, hvor ser den dog lækker ud, og det er en skøn idé at pynte med små Sarah Bernhards :-)

    SvarSlet
  3. Hårh - den kunne jeg godt sætte tænderne i! Lige nu :-D

    SvarSlet
  4. Hej,
    Må jeg spørge, hvordan du har fået den "printervenlige" knap og mulighed for at slette kommentarer derinde, for det er bare vildt smart? :)

    SvarSlet
  5. Hold da op en kage. Den lyder rigtig lækker.

    SvarSlet
  6. @LittleSunshine: Velbekommen, Louise. Af en eller anden grund var noget af teksten røget ned til slut i indlægget. Så al teksten var der, men ikke på sin rette plads. Det er rettet nu.

    @Madame: Ja, den lyder helt vildt lækker. Det ser flot ud på de små Sarah Bernards på.

    @MissMuffin: Den er nemlig også smuk samtidig med at den lyder lækker.

    @Piske: Ja, det kunne jeg faktisk også....

    @Smølfine: I dette indlæg er et link til den side hvor jeg fandt ud af det med printerknappen: http://himmelske-kager.blogspot.com/2011/07/solbr-mousse-og-ndde-eller-mandelbunde.html. Mht sletning af kommentarer, så er det ikke noget jeg har sat på - det er automatisk med på denne bloggertemplate.

    @Vibse: Ja, den kunne man godt lige spise, ikke?

    SvarSlet
  7. Kagen lyder utrolig lækker, men den er vidst også ret tidskrævende kan jeg se. Jeg skal lave 2 kager til en polterabend inden så længe. Har du nogle gode forslag ? De skal fragtes fra sjælland til jylland, så de skal helst kunne tåle at blive transporteret i bil.

    SvarSlet
  8. @Merca: Ja, det er en tidskrævende kage og den er ikke transportvenlig. Jeg ville lave en god chokoladekage og lægge tynde lag af islandsk smørcreme eller 1:1 ganache. Det kan godt holde til en tur til Jylland.

    SvarSlet
  9. tak for tippet ;o) Jeg går på jagt efter en opskrift til en god chokoladekage.

    SvarSlet