torsdag den 25. august 2011
Besøg hos Nikolaos Strangas (del 2)
Okay, jeg må tilstå, at jeg har liiiidt svært ved at løsrive mig fra mit nye legetøj - min iPhone4, som jeg netop har fået som firmatelefon. Det er jo en spændende ny verden! Så efterlad gerne en kommentar og et lille tip om dine ynglings apps :-)
Besøget hos Nikolaos Strangas i tirsdags fortjener to indlæg, så her er del 2 omhandlende endnu flere lækkerier.
Butikken er enkelt indrettet, lys med få pladser.
Udover de lækre kager sælges der små lækkerier. Her er små cake lollies på rad og række.
Hjemmelavet müsli
Her ses den hjemmelavede müsli i kilovis.
Små bitte maregnskys.
Hjemmelavet mandelmel.
Hjemmelavede skumfiduser.
Små glas med chokoladekugler, frysetørre hindbær og jordbær, chokoladekrymmel.
Masser af macaons i skønne farver. Den dag vi var på besøg var der 11 slags!
Men hvad tog jeg så med hjem, for at teste og smage og nyde??
6 macarons: Fra den fjerneste ende: Let saltet karamel, Mocca, Nougat, Havtorn, Citron og Lakrids. Jeg fik kun selv muligheden for at smage Let saltet karamel og Nougat og begge dele var meget lette og luftige. Jeg var særlig vild med den let saltede karamel.
En pose hjemmelavede skumfiduser: Lakrids, citron og hindbær. Skumfiduserne havde en god lille størrelse, så det ikke bliver for stor en mundfuld. Fiduserne med citron og hindbær var noget syrlige i det, så jeg var mest til den med lakrids, som smagte rigtig godt.
Et lille glas med små chokoladekugler som indeholdte en slags "kiks" (hmm, nu håber jeg ikke Nikolaos vrider sig i smerte over mine manglende evner udi hvad det egentlig var der var inde i dem :-) Men de smager utrolig godt og de vil se smadder søde ud på cupcakes. Eller i en mousse / creme som Nikolaos selv havde anvendt dem til.
En lille glas med frysetørret hindbær, som (overraskende nok) smager af hindbær! De vil også se søde ud som pynt.
Og så fik vi disse små cake lollies med i posen af Nikolaos. De er samme størrelse som små slikkepinde og inde under den meget lækre mørke chokolade gemte sig en karamelagtig trøffel. Oh, fryd, de var gode!
SÅ er jeg så også blevet enormt sliksulten af at skrive dette indlæg!
HUSK lige at fortælle mig om jeres ynglings apps, så jeg kan lege videre :-))
Der er mange apps, så du må bare prøve dig frem. Jeg bruger en til at tælle rækker i mit strikketøj. Jeg ved ikke lige om du strikker ? Ang. Apps til kager, ved jeg ikke lige om der er nogen. Arla kogebogen er som apps.
SvarSletJeg vil gerne smage alle de skønne sager du har købt med hjem, uhm de ser gode ud.
Kh. Lis
Nøjh hvor ser det altså bare for vildt lækkert ud... Jeg har besluttet at der må/skal jeg ind :-)
SvarSletOg så til Iphone 4 apps...
Kender du: Viber , en apps hvor du kan ringe og sende sms'er gratis til andre som har Viber, også fra udlandet bare der er trådløst netværk.....
Irene
Mmmm drømmer mig væk i kager. For søren hvor ser det lækkert ud det hele! Mums.
SvarSletMin absolut yndlingsapp (og så er det oven i købet en af de gratis) er Evernote. Det er sååå smart. Hvor man (eller i hvert fald jeg) før bare gemte alle de opskrifter jeg faldt over som et bogmærke, kan man her hurtigt bare markere teksten og klikke på en enkelt knap - gem til Evernote. Så ligger opskriften dels i programmet på computeren og efter en hurtig synkronisering i app'en på iPhonen! Jeg elsker det i hvert fald ;)
SvarSletJeg vil også besøge Nikolaos Strangas!!!!!!!!!!!!
SvarSletDet ser alt for lækkert ud.
SvarSletJeg må da helt sikkert derind en dag!
Øij, sikke nogle vidunderlige billeder - jeg må derind selv og se, lugte og røre. Det er jo Aladdins Hule!
SvarSlet@Lis: Tak, de var bestemt også gode. Nej, jeg strikker ikke, men jeg er godt nok imponeret over, at man kan få en app, der tæller rækker!
SvarSlet@Irene: Det er bestemt et besøg værd - hvis man er kager og søde sager. Viber kender jeg ikke, men det lyder smart.
@Edith: Drøm dig bare ind i butikken - det er bestemt en dejlig drøm at være i :-)
@Xenia: DET lyder virkelig smart. Og som sådan en opskriftfreak som mig, så var det da en spændende app.
@Kagemums: :-D Du må snart komme herover af.
@Grith: Ja, det må du da :-)
@Madame: Det er så absolut en Aladdins hule af søde sager.
Tak for en dejlig kagedag :-) Jeg er også helt vild med lakridsskumfinduserne - der er alt for få af dem i posen :-)
SvarSletJeg går stadig og lurer på Spiseriets kagebord :-)
kh SS
MUMS hvor ser det bare lækkert ud. Der bliver man da vist nødt til, lige at tage en tur forbi..
SvarSletOg det er da nogle super fine billeder dig og din Iphone samarbejder om :)
Hilsen Heidi
Ha! Denne gang har jeg timet min læsning af blogs helt perfekt, for nu er jeg da sikker på at drømme SØDT hele natten :-D
SvarSletSkønne billeder!
Hvor ser det lækkert ud :) Kan godt forstå I blev fristet.
SvarSletVedr. apps, så bruger jeg Gesture search - en app til at finde kontakterne, og så skriver du bare med fingeren på skærmen, fx. su for at finde sushistegen, og så kommer alle kontakter op der har de bogstaver i den rækkefølge op.
Whatsapp er en genial måde at sms'e på med super sjove ikoner (tøset I know), fordi det er gratis også til udlandet bare det er via trådløst.
Tango har jeg fået anbefalet men ikke installeret endnu. Der kan man tale gratis - også til udlandet bare det er via trådløst.
Dejlig lørdag til dig :)
/Gitte
@SushiStegen: Selv tak :-) Jeg stemmer også for, at han laver en pose kun med lakridsfiduserne. Spisestedet kagebord?? Der går du da vel ikke ind uden mig? Kh C
SvarSlet@Kagermedmere: Tak :-)Billederne er faktisk slet ikke taget med min iPhone, men med min trofate følgesvend (aka Sony cybershot).
@Piske: Hø hø :-D Tak - motiverne er jo også ganske kønne :-)
C'est La Vie By G: Tusind tak for de gode idéer til apps. Det er jo en helt ny verden, så det er meget rart at få lidt inspiration.
Ingen apps tips fra mig :-D Men jeg ville smadder gerne smage og spise en masse af de der skumfiduser. uhhhh hvor er der mange lækkerier.
SvarSlet@Vibse: Ja, der var bare så mange lækkerier - kunne have købt hele butikken, men nøjedes dog med den halve :-)
SvarSlet