fredag den 8. april 2011

Citron-lime mousse og et skud af sommer

Jeg rejser en del med mit arbejde og turen i denne uge gik Tyskland. Jeg landede i Franfurt og lejede en bil og kørte til Koblenz (ca. 100 km). Det var simpel hen så skønt vejr dernede. 23-25 graders varme, sol, sol og atter sol. Bilturen var hovedsaglig på tyske motorveje, som generelt ikke er specielt spændende, men det var utrolig smukt og kuperet og hele landskabet var bristefærdig af forårsgrønne træer, sprudlende kirsebærtræer og ny-udsprungne rapsmarker. Jamen, det var simpel hen en energi-indsprøjtning af dimensioner at træde ud af den varme bil og trække den lune luft dybt ned i lungerne.

Når jeg rejser spiser jeg jo altid ude på en eller anden restaurant. For ikke at antage uendelige kropslige dimensioner, så spiser jeg som regel aldrig dessert. Men denne restaurant bød på citron-lime mousse med jordbær og mynte med balsamico-glace. Beklager kvaliteten af billedet, men det er taget med min mobiltelefon og den skønne dessert kommer slet ikke til sin ret på billedet. Den smagte virkelig skønt. Moussen var cremet, let og lækker med en god smag af citrus. Jordbærrene smagte af sol og sommer og mynten var ikke overdøvende, men helt tilpas. Balsamico glacen var et fint lille twist og gav det hele lidt kant. Virkelig god dessert. I øvrigt fik jeg helt nyopgravede asparges til forret og såmænd også som tilbehør til hvoedretten. Det var bare så sommeragtigt det hele.

Jeg glemte desværre at tage et billede af de skønne kirsebær træer, så det bedste jeg kunne finde på parkeringspladsen ved den leverandør jeg har været ude at auditere på rejsen, var nogle mælkebøtter. Nå, ja, de er måske normalt noget man irriteres over og jagter ud af sin græsplæne, men på den anden side, så symboliserer de jo sol og sommer, så derfor blev de portrætteret som beviset på det skønne sommervejr jeg nåede at suge til mig i de 24 timer jeg var i det.

Glæd jer, sommeren er på vej :-)

PS HUSK at deltage i min give-away inden den 10. april kl. 12.

8 kommentarer:

  1. Schyy ikke så meget reklame for den Give away, så vinder jeg jo aldrig :D

    Lækker dessert, selv her efter morgenmaden, bliver jeg helt lækkersulten.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Hvor er det fantastisk i det mindste at være vidne til, at sommeren er på vej syd fra. Tænk, at selv mælkebøtter giver os sommerfornemmelser?! Vi hungrer...

    Lige nu sidder jeg dog med åbent vindue, solskin og lyden af fugle udenfor, så helt skidt er det ikke, selvom der har været nattefrost i nat.

    Tak fordi du deltager i min give away! Jeg krydser fingre for dig ;) - og håber, håber, håber, jeg har held i din!

    Kærlig hilsen Clara Gry

    SvarSlet
  3. Åh sommer, sol og jordbær, det lyder vidunderlig at få en så dejlig forsmag på foråret og den kommende sommer. Og nyopgravede asparges og den dessert mums, siger jeg bare

    SvarSlet
  4. Det ville jeg heller ikke kunne stå for, men det overrasker dig næppe ;-)
    Sjov kombination i øvrigt - måske man skal prøve det på et tidspunkt?

    SvarSlet
  5. Øjjj det ser alt for godt ud !!!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. @Lis: Ha ha, undskyld, jeg skal nok stoppe med reklamen :-)

    @Clara Gry: Du kan tro, at jeg også krydser fingre for at vinde din! Ja, jeg blev helt sommerglad af at se mælkebøtter, selvom det ofte er noget man forbander.

    @SushiStegen: Ja, det var bare så meget sommer det hele, så man blev helt høj. Mon ikke jeg fik trukket noget af det gode vejr med heropad :-)

    @Piske: Næh, det overrasker mig slet ikke :-) Jeg tænkte, at den var relativ nem at efterligne. Jeg synes dog at portionen var for stor, men sådan er det jo gerne i Tyskland :-)

    @Kager skal der til: Ja, det var slet ikke ringe.

    SvarSlet
  7. Hej.
    Hvor ser det lækkert ud - den må klart sættes på bordet her i påsken.
    Mange hilsner
    Charlotte

    SvarSlet
  8. @Charlotte den 2: Ja, det var rigtig lækkert og jeg tror sagtens at man kan kopiere noget tilsvarende. God påske!

    SvarSlet