Jeg fik i weekenden denne skønne hjerteformede brownie-udstikker og jeg glæder mig selv meget til at få den brugt til at lave søde, romatiske brownies. Så jeg bestilte straks en som jeg kunne give væk til en af jer derude. I anledningen af, at det er min og min mands 14 års dag i dag, at det snart er valentines og at gaven har en vis romantisk udformning, så er kravet for at deltage i konkurrencen, at lægge en lille kommentar omkring hvordan du mødte dit livs kærlighed. Vinderen bliver udtrukket søndag den 6.2 kl. 12. Held og lykke.
Øv, jeg har ikke mødt mit livs kærlighed, kan jeg så ikke deltage??
SvarSlethej jeg mødet ham i folkeskolen og vi sammen i 11år og har en datter der bliver 13 i morgen.
SvarSletmen nu er jeg single og har ikke fundet nogle ny stor kærlighed. men jeg deltager gerne
knus pia
Jeg mødte min kærlighed på ungdomsskolen, han spurgte om han kunne låne 50 øre til en is (ja, det er mange mange år side). Det har han betalt tilbage mange gange siden. Skøn blog du har.
SvarSletEn give-away, hvor spændende.
SvarSletJeg har endnu ikke prøvet at deltage i sådan en:)
Historien om mit livs kærlighed er den klassiske: Pige og dreng mødes og bliver venner. Dreng er vild med pige, som ikke vil risikere venskaber. Pige kan til sidst ikke holde sig fra dreng og de ender sammen.
Nu er vi forlovet og jeg har aldrig fortrudt at jeg risikerede venskabet:)
Tak for en dejlig blog.
Awwww, den er fin. Sådan en kunne jeg godt bruge i mit nye liv. For der kommer nok mere kærlighed i min retning. Tillykke med dagen :-)
SvarSlet@Natascha: Selvfølgelig. Så skriv et andet indlæg med romantisk karakter.
SvarSletJeg mødte mit livs kærlighed Lars, d. 11 januar 2008, på et af byens diskoteker. Den nat snakkede vi bare, og udvekslede slet ikke tlf. numre... Han tiltuskede sig mit nummer nogle dage efter :) Så kom vi på date, holdt hånd... anden date kyssede vi .. senere tredje date etc etc... i dag bor vi i hus sammen.. har stationcar og en dejlig golden retriver... og de sidste to år har vi prøvet på at få familien til at vokse, vi venter stadig.
SvarSletJeg elsker ham til månen og tilbage igen =)
tak for en rigtig fin blog og tillykke med jeres jubilæum :-) Jeg mødte min dejlige kæreste for over seks år siden på højskole, vi var sammen hele døgnet de første to måneder, dog bare som venner, selvom jeg gerne ville mere havde han ikke gjort nogle træk til det. Heldigvis ændrede det sig, og vi blev kærester :-)
SvarSletUhh sikke en fin konkurrende :)
SvarSletJeg mødte mit livs kærlighed over en kop kaffe i indre København, snakken gik godt, og nu har vi været sammen næsten 1 år. Da vi sad og drak kaffe, tabte han sit tyggegummi ned i sin kaffe, det fandt jeg pladask for - hvor sødt er det lige :)
Sikke en fin kagedims.
SvarSletJeg mødte min mand på en højskole, hvor han sad og var helt vildt københavneragtig - jeg sagde noget der fik ham til at klappe i, og vi har været sammen siden (han begyndte nu ret hurtigt at snakke igen...). Vi har været sammen i 19 år, og har to skønne piger sammen.
HEjsa
SvarSletHåber virkelig at jeg bliver den heldige vinder!
Anita
Jeg mødte min mand online, da hans søster og jeg chattede på det der dengang hed HH (og hvor ca. alle var over 25 på det tidspunkt).
SvarSletFik at vide at han var en scoretrold og ville lige have ham ned med nakken, og da vi nu har været sammen i snart 13 år er det vist vellykket ;)
Første møde tog vi i KBH med overnatning på et hotel en weekend. Vi boede dengang i hver sin ende af DK (NV-jylland og Bornholm), og efter 1½ mdr flyttede jeg over til ham. TDC mm var nok kede af den beslutning...
Siden hen har jeg trukket han til Sjælland...
Jeg skældte en chef i en anden afd. ud, fordi det svar han dengang gav mig, betød yderligere arbejde til mig og jeg var i forvejen frustreret over den pågældende sag. Jeg marcherede ud af hans afd. vildt irriteret.
SvarSletEfterfølgende fik jeg en mail fra ham og nu har vi været sammen i over 10 år :-).
Tillykke med jeres bryllupsdag :-)
Tillykke med både 14-års dagen og de 200 læsere :)
SvarSletJeg mødte min mand over hækken -han var min nabo og et halvårstid efter flyttede mine to børn og jeg ind hos ham.Det tog alt for mange bukser at kravle over hegnet..han nåede at bo 9mdr år i sit hus alene, nu venter vi barn nr 4 og han er stadig lige dejlig og skøn :)
Tak tak :o)
SvarSletHmm, mit liv er desværre sørgeligt fattigt på romantiske oplevelser, men det mest romantiske jeg har oplevet var ,da jeg lige havde mødt en sød og dejlig fyr og så skulle en smut til London i 6 dage. Jeg havde glædet mig vildt meget til den tur, men rigtig meget af tiden blev desværre brugt på at længes efter ham fyren. Da jeg så skulle hjem havde vi aftalt at mødes, når jeg var kommet hjem til min lejlighed og at jeg skulle sms'e når jeg landede.
Desværre var mit fly forsinket. Rigtig meget! Først stod vi længe ude ved gaten og ventede før vi overhoved blev lukket ind i flyet. Da vi havde siddet der lidt blev vi sendt ud igen. Jeg blev selvfølgelig mere og mere utålmodig for at se ham min nye kæreste, så jeg nærmest stod og trippede. Min telefon kørte på allersidste strøm og en gang imellem sendte jeg min nye kæreste situationsraporter, men på et tidspunkt måtte jeg slukke telefonen for at have til når jeg landede. Jeg blev mere og mere desperat af savn, for det kan godt være at tiden i London var hård, men nu hvor jeg vidste at jeg SNART skulle se ham, blev det helt uudholdeligt!!!
Endelig kom vi på et fly, og endelig blev det take off. Da vi landede løbe jeg ned til baggagebåndet og prøvede på at sende en sms til min kæreste, men AK - der var ikke nok strøm til at sende en lillebitte sms!! Jeg kunne have tudet! Så da min taske kom, greb jeg den og stormede alt hvad remmer og tøj kunne holde, ud i ankomsthallen for hurtigst muligt at komme hjem og få sat telefonen til strøm, så jeg kan fortælle at NU var jeg endelig hjemme og han skulle se at lette røven og cykle ud til mig!!!
Men da jeg kom ud i ankomsthallen STOD HAN DER og ventede på mig, for han havde været lige så utålmodig som jeg og ikk kunne vente på at jeg bare selv gav lyd fra mig.
Det føltes meget romantisk :o)
Tillykke med 14 årsdagen - håber den bliver romantisk :o)
Først og fremmest, sikke en hyggelig give away :) og et stort tillykke med års dagen til din mand og dig.
SvarSletNå, men her er så min romantiske historie: Peter og jeg mødte hinanden helt tilbage i folkeskolen. Min bedste veninde havde flyttet skole og holdte nu fødselsdag for hendes nye klasse, hvor jeg også var inviteret.
Vi skulle efter maden lege den velkendte "mønte" leg (som egentlig er et druk spil, men da vi kun gik i 5 klasse blev det med juice)
Legen gik ud på, at sidde i en rundkreds, have et glas i midten af rundkredsen, hvori der var juice. En mønt skulle så først kastes ned i guldvet/bordet, og ramme op i glasset derefter. hvis ikke man ramte derop i, skulle man bunde glasset (med juice). Det blev så min tur til og drikke, og jeg drak og drak, alt imens Peter sad overfor mig, og fyrrede jokes af. Jeg kunne til sidst ikke holde masken, og måtte bare grine. Selvf. med munden fuld af juice. Det endte al sammen i hovedet af Peter, fordi jeg ikke kunne holde det i mig pga. grine anfaldet.
Derefter var jeg utrolig pinlig og faktisk lidt bange for ham, fordi det ikke var vildt smart. Det viste sig dog, at Peter slet ikke var sur over det, men faktisk oplevede kærlighed ved første juiceprust :)
Vi snakkede nemlig sammen næsten hver dag, derefter, og havde flere gange lovet hinanden, at vi en dag skulle giftes (alt dette imens jeg dog var "optaget" fra anden side, men vi vidste det bare skulle være os en dag) Vi måtte give det et forsøg - og det endte med, at vi for 4 år siden, fandt sammen :) Vi har så været sammen i 4 år, boet sammen i 3 og føler egentlig at vi altid har været sammen! Waaauw. Og det bliver kun bedre og bedre for hver dag der stadig går! That's looove <3
Super sjov måde at lave en give away på:), Og stort tillykke med 14 års dagen og de 200 læsere.
SvarSletMit livs kærlighed mødte jeg til en fest for næsten 12 år siden. Der skulle gå nogle år før vi fandt ud af at vi ikke kunne undvære hinanden. Men det ved vi nu:). Vi er siden blevet gift og har den skønneste datter man kan tænke sig;).
Fantastisk ide!
SvarSletMødte ham tilfældigt på en bytur for maaange år siden, vi faldt i hak og var kærester i knap 1 års tid. Men han ville flytte sammen og alt det der, jeg var lidt fyldt 19 og fuld i gang med at nyde livet så vi gik hver sit.
Efter det fortrød jeg det bitterligt, men sket var sket... 6 år senere, støder jeg ved en tilfældighed, på hans søster på facebook, derigennem finder jeg hans navn og skriver et simpelt "hej, kan du huske mig?"..
Dagen efter hentede han mig og vi havde vores første date efter 6 lange år, i IKEA (!), han var lige blevet single og manglede køkkenting. Haha.
2 dage efter vi mødtes i IKEA overnattede jeg hos ham, 7 mdr. efter blev jeg gravid og nu har vi Vigga på knap 1½ år og livet er bare skønt.
Til lykke med jeres 14 års dag :-) - og dine +200 faste læsere.
SvarSletI efteråret 1973 fik jeg mit første rigtige job. Chefen viste rundt og præsenterede mig for kollegerne.
En af præsentationerne lød: "og her har vi så Mogens. Han er svensker, så ham skal du passe på".
Det har jeg så egentlig gjort lige siden ;-)
Efter tre ugers ansættelse var der stor personalefest, hvor vi fandt ud af at vi havde rigtig meget at snakke om (og sådan noget).
Vi blev gift i 1974 og planlægger mange flere år sammen :-)
NB: Mogens er forresten kagoman, så hjertet kommer til at blive brugt flittigt til brownies her i huset ;-)
Allerførst et stort tillykke med jeres bryllupsdag og selvfølgelig dine 200 faste - du fortjener det:-)
SvarSletI maj 2001 fik en veninde mig lokket ind på Dating dk, der var nyt og spændende! Min mand mødte jeg på en blind date, efter at vores mobiler altid løb tør for strøm når vi talte sammen. Vi var hurtigt enige om at vi skulle mødes hurtigt og da jeg var til en "veninde-gå i byen aften med tøserne" lørdag d. 9.juni blev det til vores første møde! Ja, efter kun 2 1/2 md, købte vi hus i Jylland, fik først første, så andet barn, blev gift og så lige en pige mere. Vi har 10 års dag til sommer og glæder mig til at han og jeg blir gamle sammen! Og ungerne elsker at høre om "dengang" mor og far mødtes;-)
Får jeg være med, selv om jeg ikke bor i Danmark?
SvarSletUansett: jeg møtte min kjære på et kreativt skrivekurs, etter at jeg hadde hatt en ganske dårlig erfaring og bestemt meg for å gi opp menn for en stund. Og er det ikke typisk?
På avslutningsfesten for skrivekurset ble min kjære og jeg sittende foran peisen og snakke sammen. Vår skrivelærer gikk forbi og kommenterte "Sist jeg så et par sitte slik, endte de opp med å gifte seg!". Og waddayaknow? Vi gifter oss i mai.
M:)
Tillykke med dagen :-)
SvarSletOh, det er en laaang historie, men kort fortalt mødtes vi gennem en fælles hobby. Jeg syntes, han var ret sød, men kunne ikke helt lure, om han var interesseret eller ej, så til sidst blev jeg så irriteret over, at han ikke reagerede på mine fine hentydninger, at jeg blev nødt til at score ham! Så meget for traditionelt kønsmønster... og nu jeg var i gang, var det også mig, der friede i sin tid ;-)
Tillykke med de mange læsere.
SvarSletMit livs kærlighed, ham mødte jeg til en fest nytårsaften. Vi kyssede lidt efter kl. 24. og siden har vi været sammen. Vi havde faktisk 10 års jubilæum her ved årsskiftet.
Siden da er der kommet to guldklumper til :)
MVH
Mette
Stort tillykke med de 200 læsere, og lad kærligheden sejre verden over... Og vi ved jo alle at vejen til en mands hjerte er gennem hans mave, så det hjælper helt sikkert på romantikken med nogle lækre hjerteformede kager...
SvarSletJeg mødte min dejlige mand på dating dk. hehe ja det kan godt lade sig gøre at finde en sød fyr der inde ;) Og her til sommer har vi været sammen i 5 år og gift i 2 år. Men det bedste ved det hele er at vi stadig er nyforelskede ;)
Mvh. Luise
Dejlig give-away!! Tillykke med de mange faste læsere af din skønne bog og tillykke med bryllupsdagen.
SvarSletMødte min mand da han var håndboldtræner for det damehold jeg startede med at spille på da jeg flyttede til byen. I slutningen af sæsonen fandt vi sammen og har været sammen i snart 18 år nu
Hej Camilla
SvarSletTillykke med de 14 år - godt gået.
Jeg mødt Flemming til hans kollegas 30 års fødselsdag og det er nu 21 år siden. Jeg var og er ikke i tvivl om at Flemming er den rigtige for mig. 1993 blev vi gift - nogen vil sige jeg tog ham for pengenes skyld, men Flemming skulle udsendes til ex jugoslavien og da det var FN anerkendte de ikke papirløst ægteskab på lige fod med ægteskab med papir i tilfælde af erstatning og det var stor betydning for om jeg kunne blive sidende på vores gård. Så vi valgte at blive gift og vi fik en super dag som stadig står for mig klart og tydeligt med familie og venner. Nu 2 børn og en yderligere udsendelse til IRak og den bakkedal som har været har vi klaret skærene - vi er videre sammen i vores nye hus - vores børn trives på deres skoler. Kære alle læser af denne blog - jeg ønsker af hele mit hjerte et godt liv fyldt med gode ting.
Hej Camilla.
SvarSletJeg mødte min mand på en sprit-tur til Tyskland, hvor busselskabet havde fået solgt flere sæder, end bussen havde. Ikke særligt romantisk, men vi har været sammen i 13 år :-)
Og min mand er en udpræget kagespiser, så han vil sætte stor pris på en hjerteformet brownie :-)
Tillykke med jeres jubilæum.
Mange hilsner
Anne
Jeg mødte mit livs kærlighed da jeg kun var omkring de 15 år. Vi gik i skole sammen og var begge udsatte for mobning. Han fik øje på mig da jeg sad og tegnede på en radiator for mig selv og jeg rødmede helt da jeg så et smilende drengeansigt der virkelig oprigtig havde en interesse i mig. Vi var gode venner i 2 år før han turde spørge mig om vi skulle komme sammen, og det er nu ved og være snart 7 år siden, og elsker ham stadig lige højt. Han var et utrolig støttepunkt igennem 3 års mobning, og hjalp mig med at blive et bedre menneske i form af at jeg nu kan snakke om mine problemer, frem for at være en hidsig og meget beskidt i munden når jeg bliver vred. Han er virkelig mit et og alt. Ikke kun min kæreste, men min ven og også. Elsker ham for evigt, Daniel <3 :')
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNytårsaften i 1988, dengang jeg slet ikke kunne forestille mig at fejre den hjemme og slet ikke alene, inviterede jeg mig selv til fest hos nogle gode venner. Det samme gjorde min mand - og det var så det :-)
SvarSletTil lykke med jeres 14-års dag - og jeg vil da også gerne være med :-)
SvarSletFor snart 10 år siden flyttede jeg fra x'en, og oprettede en Dating profil for at finde nye venner i det område jeg gerne ville flytte til. Jeg fik mail fra Henrik, som jeg skrev sammen med i et par måneder, inden vi første gang, sådan lidt tilfældigt, snakkede i tlf. sammen, og han et par dage senere foreslog at vi skulle mødes - bare sådan helt uforpligtende en dag ved stranden. (Og jeg havde VIRKELIG ingen forventninger).
Efter den første dag var jeg solgt og havde sommerfugle i maven som jeg aldrig har prøvet det før (selvom jeg slet ikke mente jeg var klar til en ny kæreste) - og efter et venskabeligt møde mere hvor jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at charme ham, og lidt hentydninger til ham via sms, kom der heldigvis en melding om at han havde det på samme måde. Vi havde vores første rigtige date et par dage senere, og har været sammen lige siden.
Vi har 10 års jubilæum til sommer - har været gift i snart 7 år, og han er, i sandhed, manden i mit liv :-)
Mødtes til en fest i det lokale kulturhus - havde gennem flere måneder tjekket ham ud i det lokale supermarked... Og 14 år og to skønne børn senere sidder vi så her :)
SvarSletUha min historie er totalt ligesom filmen "Den eneste ene" :o)
SvarSletDet er sommeren 1997 (sol-sol-sol).
Jeg bor alene i lejlighed på Lolland, en sen eftermiddag banker det på døren, og udenfor står den lækreste solbrune tømrer...."HEJ!!!" Det var vist alt jeg kunne fremstamme, hi hi.
En omfattende renovering af ejendommen var nu nået til min lejlighed, og han skulle ud og se min altan for at tage mål osv.
Efter at have set ham, går jeg MANGE ture i det ellers kedelige boligkompleks, bare for at få et glimt af ham :o)
De er en del tømrere, men ham her er altså bare MANDEN, jeg må bare have kontakt til ham...men hvad hulan skal jeg gøre?!
En dag da jeg "tilfældigt" går forbi hvor de arbejder, falder vi heldigvis i snak og kemien er helt i top. Han skal derefter på ferie i 3 uger (NEEEJ) det var nogle lange uger. Da han kommer tilbage får jeg fundet ud af at han er nyskilt og har en søn på 7 år og bor på sjælland....hmm, upraktisk.
Han er 33 år, jeg selv er 23 år så der er jo lidt med alderen.
Jeg gør stormkur og får da lokket et tlf nr i hans pung og han ringer til mig en dag. (lang historie kort herfra) så invitere han mig på besøg og vi har været sammen siden. Et lille års tid efter, flytter jeg op til ham i hans hus, bliver papmor....og har pludselig et meget anderledes liv :o)
Alt dette er jo nu 13½ år siden og vi er stadig sammen, han er stadig min lækre handyman og sammen har vi fået 2 drenge. Noah på 8½ og Milo som lige er fyldt 3 år.
Så hurra for boligkomplekser og totalt iorden håndværkere ;o)
Kh Linda
mødte mit livs kærlighed da vi stod fader sammen til hans nevø. Som er min fætters søn også.... Han var lige kommet hjem efter en udseendelse i middelhavet, og hans søster havde længe villet vi skulle mødes. Det var kærlighed ved første blik og vi skal giftes d. 21 maj i år på hans/vores nevøs 3 års fødselsdag. Så får jeg endelig min sømand....
SvarSletAllerførst tillykke med de mange faste læsere!
SvarSletMen det er jo også en skøn blog du har dig her.
Jeg mødte mit livs kærlighed på det kollegie jeg boede på mens jeg gik på gymnasiet. Vi har nu været sammen i 6½ år og gift i 1½ år. :D
Jeg mødte mit livs kærlighed på Dating.dk. Vi mødte hinanden for nu lidt over 5 år siden og har i mellemtiden giftet os og fået en dejlig dreng sammen. Meget kan man sige om dating-sider, men for vores vedkommende endte det i et dejligt og seriøst forhold.
SvarSletTillykke Camilla!!
SvarSletJeg mødte min dejlige mand på Reading Festival i 1997. Hans telt var på min vej til toilettet som efter en del hvidvin blevet taget ofte. Tilsidst satte jeg mig bare ned hos ham, og det var det...jeg kom aldrig videre. Vi tog tre år med weekend forhold, og tre timers bil/tog ture, og så flyttede vi sammen, blev gift og fik børn. Planen er nu at vi lever lykkeligt til vores dages ende:-)
Mødte min kæreste mens jeg gik på gymnasiet og han gik på handelsskolen. Han havde bil og arbejde og var super charmerende, og var et rigtig godt "catch" =) Vi blev kærester i sommerferien hvor vi havde mødtes i byen et par gange, og har været sammen lige siden.
SvarSletHar lejlighed, kat og plejebarn sammen, og har lige haft 5 1/2 års dag =)
Mvh Kristine
Hold op 200 er mange !!! Tillykke med dem !
SvarSletFruen og jeg mødtes første gang da jeg var 15-16 år, på et sted i Søborg der hed Flintstone. Men ingen af os turde tage det første skridt... I 2000 blev hun ansat, der hvor jeg arbejde, og i maj 2003, måtte vi bare have hinanden -Vi indgik registret partnerskab inden vi havde været sammen et år - måtte bare have "papir" på vores kærlighed , og det papir hænger i en ramme lavet af de roser jeg fik den dag, her på vægen i vores stue.
Lykkelige for at vi bor i et land hvor det næsten er helt okay at være lesbisk.
Hyggehygge
Marianne
Kære Camilla
SvarSletTillykke med de 214.
Historien om manden i mit liv er ikke med store armbevægelser og tusinde roser, men dog med nelliker og vi er nu sammen på 13 år eller deromkring.
Første gang jeg lagde mærke til Lars (det hedder han) tænkte jeg "sikke en nar" og "han ødelægger da vores fest". Det var til en fest på farmaceutisk højskole, hvor han havde ansvaret for rengøringen og min årgang var i gang med optagelsesritualet til årgangen under os. Lars var årgangen over min. Og optagelsesritualet minder på sin vis lidt om det man havde på den gønlandske militærbase Grønnegården. Og det er klamt og det sviner.
Næste gang jeg lagde mærke til Lars snakkede vi længe og næste gang det samme og næste gang det samme. Da vi så tog på studietur til Moskva kyssede vi - i næsten en hel uge. Og da vi kom hjem aftalte vi ikke at være kærester fordi vi begge syntes vi havde rigeligt med at passe studier og venner. Men det holdt jo altså absolut ikke. Studieturen var i efterårsferien. I løbet af november ville en studiekammerat drille og afleverede en buket halvvisne blomster til mig midt i en øvelsestime fra Lars. Det var så i øvrigt løgn. Og Lars ville bestemt ikke havde det hængende på sig, så næste gang vi havde øvelser kom Lars så med Nelliker (store og røde). Det er min yndlingsblomst. Og fra deraf blev vi lidt kærester. Og nytårsaften friede han. Og jeg grinede af ham og sagde nej, det er alt for tidligt. Der gik så en del år inden han friede igen, men der sagde jeg JA. Og nu er det knapt 7 år siden vi blev gift. Og jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig.
Kærlighed er nu en god ting.
Signe
Hej Herlig blog du har for sådan en nybegynder som mig, jeg læser med STOR glæde alt hvad du skriver. Og lad mig lige starte med at sige tillykke med manden i dit liv og dine 200 fantastiske læsere :o)
SvarSletMin mand og jeg mødtes på en dating-side på nettet for 10 år siden, efter at have skrevet sammen et par mdr. uden at tale samme og kun have set billeder af hinanden, mødtes vi endelig face to face :o) Vi har været sammen lige siden og har i dag to fantastisk dejlige børn på hhv 2 og 4, så der er knald på, men hvad er livet uden den livsbekræftende kærlighed som både ægtefælle og børn giver en?!
Kan ikke forestille mig noget bedre end at få at vide, at "Mor, jeg elsker dig helt op til månen og tilbage igen, helt op til himlen og tilbage igen" osv. Eller få en herlig sms på arbejdet, hvor manden "bare" lige vil fortælle, at han elsker mig :o)
Kærlig hilsen
Karin
Tak for en dejlig blog..
SvarSlet- Mit livs kærlighed mødte jeg hos min forældre, 2 juledag i 1999. Han var kammerat med min fætter. Min fætter ringede til min mor 2. juledag og spurgte om han måtte tage ham med. Og jo det måtte han - min forældre kendte ham godt, de havde været på bustur med min moster og fætter og en masse af deres venner ½ år før og der var Søren imellem. Så det var lidt sjovt at han og jeg fandt sammen og har været samme i nu 11 år (gift i de sidste 7).
Krammer Heidi
P.S. Håber jeg vinder :-)
Jeg mødte min mand i kollegiebaren på min venindes kollegie. Jeg faldt pladask for ham, da han sad i baren og tålmodigt forklarede lille lyshårede mig om hans netop afsluttede matematikspeciale :-)
SvarSletJa, jeg ved godt det ikke lige er scenen til en romantisk hollywoodfilm, men jeg eeeeelsker når nogen der har en viden, tager sig tid til at forklare det på en måde, så jeg også forstår det.
Lige efter Valentinsdag har vi været sammen i 10 år, og jeg glæder mig til de næste 10 år!
Vildt.. 200 - det er mange tillykke med det..
SvarSletTja jeg har en mdr efter Valentine - nemlig 14/3 være gift i 19 år med min bedste venindes tidligere kæreste ;0)
Hej Camilla, først vil jeg lige sige, jeg er fasineret af alt det du når at bage og klart derfor er din blog interessant for du er på en eller anden måde med hele tiden :O)
SvarSletFor det andet er jeg lige blevet google, facebook og hotmail "ejer" inde for det sidste døgn, havde svorget at jeg aldrig ville det, men det blev jo ligesom nødvendigt for at kunne følge med i div. blogs, videoer osv.
Nå til sagen.. jeg mødte min mand via jubii ( har takket Martin Thorborg for dette :O) omkring 24 April 2003. og på venskabeligvis skulle vi mødes d. 11 maj.2003 v. nyropgade, vesterport og så spise en bid mad på Astoria og i biffen efter følgende. Jeg ventede 2 timer på ham. Efter den første halve time ringede jeg ringede til min venindes mand og han sagde at så var jeg blevet brændt af, hmf.. så ringede jeg til min fætter som boede tæt på søerne og gik over og lånte hans computer for at se om Steffen (min mand)havde aflyst eller i det mindste skrevet hvorfor han ikke var mødt op. her havde jeg så hans tlf.nr. og prøvede at ringe til ham uden held. Jeg gik tilbage til det aftalte sted, for jeg syntes bare ikke ud fra det vi havde skrevet sammen at han virkede som en der ville brænde mig af. Og da jeg kom der over stod denne her høj tynde fyr med en cigaret i munden og trippede lidt og jeg tænkte det er ham, han ser da okay godt ud :O) og jeps det var ham. Han havde været på kræmmermarked med sin far og dødsyge mor og havde glemt telefonen hjemme. Vi gik over for at spise, men de serverede aldrig hans mad og han ville ikke have at jeg sagde noget, så her sad jeg og spiste imens vi sludrede ;O) da regningen skulle betales da kunne jeg ikke tie stille længere for de var klar til at kræve penge for hans mad også... (allerede den gang burde jeg have sagt mig selv at han ikke var god til at sige tingene som de er) vi gik i biffen, kan ikke huske hvad vi så, han bød på en kop varm kakao i paladses café efter filmen og pludselig skulle han videre til sin ene søster og hjælpe med en computer...he he det var vores første møde...
Fantastisk dims til give away :) Og stort tillykke med 14-årsdagen :)
SvarSletJeg mødte mit livs kærlighed, da jeg var rusinstruktør for ham tilbage i 2002. Kærligheden opstod først ½ år efter, men det var ikke helt let, da jeg er 6 år ældre end ham, og han havde så meget han endnu ikke havde nået. Så efter 2½ år skiltes vores veje. Men efter 4 år fra hinanden, fandt vi for 1½ år siden sammen igen. Kærligheden var aldrig glemt, og i dag bor vi sammen og er ved at planlægge familie :)Se det synes jeg faktisk selv er ret romantisk :)