fredag den 5. november 2010

Grusom gryderet











Min ældste søn er til Halloween fest her til aften sammen med sin klasse. Han er sendt afsted i sort dragt med selvlysende skelet, hvidmalet i ansigtet og med et selvlysende dracula tandset. Det var hvad han synes var det helt rette festtøj. Til den uhyyyggelige fest skal der også en kage til, som jeg stod for. Det blev til en grusom gryderet - en grøn suppe med øjne, afskårne fingre og knogler. Kagen er bondekonens chokoladekage smurt op med islandske chokoladecreme. "Gryden" er betrukket med sort fondant og "suppen" med tilsvarende grøn (en blanding af Christmas Green og Mint Green fra SugarFlair). Ovenpå den grønne fondant har jeg smurt et lag piping gel fra Wilton, som også var farvet med Mint Green. "Gryden" står på et "bord" dækket med chokoldefondant.









Øjnene er lavet af fondant. De blodskudte blodårer er tegnet med en rød fødevare pen. Jeg købte mig fattig i disse penne, da jeg var i Sverige, for de har en vildt tynd ende og en tykkere ende. Jeg tegnede blodårene med den tynde ende. Fingrene er lavet af marcipan, hvor neglene er lavet af fondant malet med orange pasta farve fra SugarFlair opløst i klar alkohol. Den afskårne del af fingerne er malet med Christmas Red fra SugarFlair. Knoglerne er lavet i fondant.









Rigtig god weekend til jer alle.

18 kommentarer:

  1. Hej Camilla
    Kagen er virkelig uhyggelig! :)
    Må jeg spørge hvor i Sverige du købte pennene?

    SvarSlet
  2. Eeeewwwwwwwwww ...... Eeeewwwww...Den bliver da bare et hit den kage... Klam klam klammest :-))))

    SvarSlet
  3. Puha... Camilla.
    Rigtig ulækker på den fede måde. Flot :)

    SvarSlet
  4. Hahah - gennemført klam! Hvor er den sej - god idé til en Halloweenkage :-)

    SvarSlet
  5. Ja, grueligt grusomt!
    Ville næsten ikke kunne spise af den, men også kun næsten, elsker jo kage OG så er der vist også en skabskanibal gemt i mig ;-)
    Virkelig flot lavet.

    SvarSlet
  6. Klamt - men fantastisk lavet :)

    SvarSlet
  7. Super klam kage ... gode detajler - synes det er vild som det ligner rigtig træ ...

    SvarSlet
  8. Hvor er den SEJ! Totalt godt lavet- som altid :)
    /Gunilla

    SvarSlet
  9. he he hvor godt!! den er da vild sej..
    lene

    SvarSlet
  10. Hold da fest en sej kage, sikker på han er stolt over at skulle have den med til fest.... Super flot lavet Camilla. Knus

    SvarSlet
  11. yiaiks - hvor er den klam, jeg ved ikke rigtig med dissehersens halloweenkager - på den ene side jeg synes at de er totalt ulækre, især de der afrevne fingre - men på den anden side er de jo også vildt sjove.

    kh
    Anne

    SvarSlet
  12. For en grusom fin kake :) Jeg synes du fortjener denne awarden: http://bakekos.blogspot.com/2010/11/ny-hverdag.html

    SvarSlet
  13. @Frk. Overballe: Ja, den er uhyggelig. Pennene er købt via Tärtdecor til Scandinavian Cake Show. Du kan nok købe via deres hjemmeside ellers har jeg set dem hos Specialkøbmanden, der både har butikker og hjemmeside her i DK.

    @Vibeke: Du kan tro, at kagen skabte glæde hos alle de uhyygeligt klædte klassekammerater.

    @Fruens kager: Tusind tak Annette.

    @Piske: Tusind tak Piske. Det er sjældent at man bliver rost for at være klam :-))

    @Moster: Ja, man kan jo have sine tvivl ved at sætte tænderne i dette. jeg må indrømme, at jeg selv lige måtte smage på piping gelen for at sikre mig at det smagte ok. Det smagte sødt, så det var fint. Dejlig hjemmeside du har - mmmh, det ser godt ud.

    @Mona: Hæ. hæ tak skal du have.

    @Birgitte: Tak Birgitte. "Træet" tog lang tid at lave, selvom det er blevet til med en "træ-præger". Men effekten blev god, synes jeg.

    @Gunilla: ej, tak skal du have. Dejligt at høre.

    @Lene: Tak skal du have, Lene .-)

    @Lone: Tak Lone. Ja, han var stolt af kagen. Og den blev til på trods af manglende kontaktlinser :-)) Tak fordi du reddede den næste uge for mig :-)

    @Anne: Ja, Anne, det kan jeg godt forstå. Man kan heldigvis fjerne sukkeret og spise den gode kage indeni. Må dog indrømme, at jeg ikke kunne dy mig for at smage på en finger.... :-)

    @Maria: Tusind tak for awarden, Maria. Det var sødt af dig. Dejligt at have norske læsere. Jeg føler mig jo næsten halv-norsk eftersom jeg arbejder i et norsk firma og er i Oslo / Sandefjord flere gange om måneden :-)

    SvarSlet
  14. Virkelig opfindsom og "grusom" kage

    SvarSlet
  15. Eeeeeewwww, hvor er den, - fantastisk! Så virkningsfuld og helt igennem klam, på den fede måde.

    SvarSlet
  16. @Anita: Tak skal du have.

    @Kagekonen: Hæ hæ. Tak Pia. Det var så sjovt at lave denne klamme kage.

    SvarSlet
  17. Hej.
    Din kage ser rigtig fin ud! Jeg tænker jeg vil prøve at give mig i kast med den.
    Hvilken form skal man bruge, den skal vel være rimelig dyb?
    hvordan laver du de bobler/klumper?
    Og hvor meget fordant har du ca brugt, som i det sorte og grønne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bare bruge en alm rund form. Bobler er halvrunde fondant kugler. Jeg kan ikke huske hvor meget fondant jeg brugte.

      Slet