Allerførst må jeg beklage den dårlige kvalitet på billederne, men kagen blev først færdig om aftenen efter mørkets frembrud.
Kagen er til Emma på hendes konfirmationsdag. Vi ser desværre ikke Emma og hendes familie så tit eftersom de bor på Fyn, men hver sommer ses vi helt sikkert i løbet af sommerferien, hvor vi altid er sammen i tre dages tid. Og så snakkes der, spilles kort og hygges til langt ud på natten.
Emma elsker heste og har lige vundet en 2. plads til et stævne. Derfor skulle kagen selvfølgelig have en hest på. Men jeg HADER altså at lave heste. Det er umuligt at få dem til at ligne.
På kanten af kagen har jeg malet græskanten og desværre yder billederne ikke helt kanten sin ret, for den blev faktisk ret flot. De små blomster er lavet med en mikroudstikker fra Tärtdecor.
Endnu en superflot kage fra dig. Og hesten er da supersød og charmerende ;-) Ha en dejlig søndag sammen med dine drenge ;-)
SvarSletDen blev super skøn :-) Jeg er vild med den hest. Knus
SvarSletTak skal I have :-)
SvarSletSuper fede kager du laver!
SvarSletAltså jeg er totalt nybegynder med sådan noget, og jeg tænker bare hvad det er du lave figurerne af? Har du evt. en opskrift på det som jeg muligvis kunne få?
Er nu fast-læser af din dejlige blog.
Tak Sif og velkommen til.
SvarSletFigurene er lavet af fondant tilsat tylose. Jeg tilsætter ca. 1 tsk til ca. 240 g fondant. Tylose er stivelse, der får fondanten til at blive mere elastisk og figurene til at tørre hårdere op.
Hilsen Camilla
Okay, men jeg har aldrig hørt om de ting før!(:
SvarSletHvor kan man købe de ting, og er figurene spiselige?
/Sif
@Sif: Fondant er en sukkermasse og både fondant og tylose kan købes på f.eks. www.kagebutikken.dk eller www.kagekompagniet.dk. Ja, figurene er spiselige, men nogengang anvender jeg en tandstik eller lignende til at holde sammen på tingene - og de er naturligvis ikke spiselige.
SvarSletJeg synes din kage er superfin - også hesten :) Rigtig god Pinse!
SvarSletTak Deborah, og i lige måde.
SvarSletflot kage.. hvor har du købt skabelon til bokstaverne?
SvarSlet@Anonym: Tak. Jeg kan ikke huske, hvor jeg købte bogstaverne, da jeg både har handlet i danske og udenlandske butikker. Men de fås overalt. I DK ved jeg at de har dem både hos kagekompagniet, kagebutikken og din kage.
SvarSlet1000 tak :)
SvarSletendnu en flot kage Camillia du er virkelig god, vil aldrig glemme denne kage den satte prikken over i'et ved min konfirmation...;)
SvarSletknus Emma fra Fyn
@Emma: Tak søde Emma :-)
SvarSlet