tirsdag den 16. december 2008

"En duft af jul"-mousse

Jeg er ved at lave "En duft af jul"-mousse, en opskrift fra Sif (http://www.gefjonsdottir.com/). Og under produktionen af den mousse, spreder der sig en skøn duft af nelliker, kanel og appelsin her i køkkenet - så ja, her dufter af jul. Og den smager skønt. Opskriften på "En duft af jul" mousse kommer her:

1/4 liter fløde
17 nelliker
1/8 tsk hel kardemomme (eller lidt stødt)
1/4 tsk stødt kanel
30 gram usmuttede groft hakkede mandler
Ingredienserne koges godt igennem og sies. Afkøles helt i nogle timer eller natten over.

3 dl siet appelsinsaft (svarer ca. til 4-5 appelsiner)
1 ½ dl sukker
Ingredienserne koges ind til halvdelen er tilbage. 4-5 blade husblas udblødes i vand og smeltes i den varme appelsinsirup. Afkøl blandingen til det er lunkent.

Flødenblandingen piskes stiv og to teskefulde røres i appelsinsiruppen, og appelsinsiruppen vendes derefter i fløden. Lad stivne delvist i køleskab.

2 dl fløde piskes hårdt og vendes i flødemassen. Moussen stilles i køleskab til den er helt stiv.

Man kan evt. vende to stiftpiskede æggehvider i moussen, hvis man ønsker den mere luftig.

Hvis man er en af dem, der ikke kan nære sig for at smage inden man vender den sidste fløde/æggehvide i, kan jeg fortælle, at smagen bliver meget kraftigere efterhånden som moussen begynder at sætte sig og bliver helt kold.

10 kommentarer:

  1. Jeg har lige fundet din hjemmeside og er helt nybegynder på fondantkage området. Synes dine kager ser helt fantastiske ud!!

    Faldt lige over denne opskrift og ville blot spørge dig om de 2 dl piskefløde er ekstra udover den 1/4 l du bruger til flødeblandingen? Hvilken type kage eller kagebunde ville du bruge sammen med denne og hvad ville du smørre op med? Det skal lige siges at jeg ikke bor i DK, så der er mange ingredienser så som friske/frosne bær, kærnemælk, pasteuriserede æggeblommer/hvider etc. som jeg ikke kan fremskaffe. Jeg har fået lavet mine første fondant figurer (juleinspireret), nu mangler jeg så lige en kage til at sætte dem på :)

    MVH. Marianne

    SvarSlet
  2. @Marianne: Tusind tak Marianne. Ja, det er 2 dl udover de første 2,5 dl. Da moussen er krydret synes jeg personligt, at den passer bedst til en neutral lys bund. Jeg ville smøre op med en mørk chokolade ganache (1:1). Held og lykke med din julekage :-)

    SvarSlet
  3. Hej
    Først et stort tillykke med din fødselsdag, håber du har en dejlig dag ;o)
    Når du skriver at flødeblandingen skal koges godt igennem, hvor lang tid er det ca.? og skal det buldrekoge eller bare simre?

    SvarSlet
  4. @Jannie: Tusind tak Jannie. Uha, det kan jeg simpel hen ikke huske. Det er hele tre år siden jeg lavede den sidst. Jeg mener, at det bare er simre.

    SvarSlet
  5. Hej Camilla.

    Hvor langt rækker denne mousse?
    1 lag i en 26 cm. rund kage?

    Glædelig jul
    Helle

    SvarSlet
  6. @Elle-Belle: Jeg må jo tilstå, at da jeg lavede var det til en kuglekage og ikke en rund kage, så jeg har ikke prøvet. Men ja, jeg tror at den rækker fint til en rund kage på 26 cm. Og rigtig glædelig jul til dig :-)

    SvarSlet
  7. åh nu må det gerne blive jul!

    hvilken anden mousse ville passe til ?

    jeg skal bage en kage med to moussr i nemlig...
    og den må gerne være børnevenlig..

    SvarSlet
  8. @Stine Rasmussen: Det er svært at svare på hvad der passer til, da den jo egentlig er ganske speciel. En neutral mousse eller evt en chokoalde mousse.

    SvarSlet
  9. Hvor Stiv skal moussen være??
    Jeg kogte fløden sådan rimelig meget ind og gjorde som der stod i opskriften efterfølgende.. Da fløden skulle vendes i var det blevet voldsomt stift, selvom det kun havde stået i 15min på køl..
    Så det blev faktisk helt grumset, selvom jeg piskede inden jeg skulle vende fløden i.. Så var nødt til at piske min pisket flødeskum i for at det ikke var grumset mere..
    Og så har jeg efterfølgende vendt yderligere 3dl fløde i ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den har stivnet for meget. I opskriften skriver jeg at den kun skal være delvist stivnet inden flødeskum vendes i.

      Slet